Post by Alice on Jun 27, 2013 14:33:39 GMT 1
Ali havde ikke rigtig forestillet sig, at hun ville ende på universitetet alligevel, da hun flyttede til New York. Men det hele var også lidt en blanding af held og mangel på andre muligheder.
Indtil videre var det ikke lykkedes hende at finde et job, der kunne få det til at køre rundt for hende, så hun havde ikke rigtig andre muligheder, end at begynde i skole.
Godt nok var det længe siden hun havde sendt college-ansøgninger ud, men der var da et par steder, hvor hun var kvalificeret til et stipendium på deres kunstlinje, og inden tilmeldingerne helt lukkede greb Ali denne mulighed. Heldigvis blev det ikke nødvendigt for hende at flytte fra New York - selvom hun stadig ikke helt havde vænnet sig til den store by endnu. Hun var dog nødsaget til at flytte fra hendes lejlighed i Brooklyn og ind på et kollegieværelse tæt på universitetet. Men egentligt generede det hende ikke, så var hun også tættere på det hele alligevel. Hun havde endnu ikke helt fundet ud af om det her overhovedet var det, hun ville, men nu ville hun give det et skud. Længe havde hun leget med tanken om at blive professionel fotograf, men det var en svær branche at komme ind i og hun ville helst gerne holde sig på den rigtige side af branchen.
Morgenduggen lå tungt på græsset i Washingtonparken, og Ali kunne ikke lade være med at studere alle de andre unge mennesker, der også var på vej til deres første timer på universitetet. Hun vidste hun skulle om forbi football-banen og ind i auditorium 4, hvor hun skulle have sin første time i kunst og design. På en eller anden måde følte hun sig lidt alene, men hun var jo vandt til at være selv, så det var ikke rigtig noget, hun tænkte over. Ali skulle stadig finde ud af hvordan hendes liv skulle udforme sig, og alt kunne ske. Et eller andet sted håbede hun bare, hun kunne holde kontrollen undervejs.
Foran football-banen stoppede hun op og løftede sit kamera op til øjet. Hun justerede linsen lidt, så fyrene, der var i gang med deres morgentræning blev skarpere i konturerne. At fange glimt af dagligdagen og livets gang var især noget hun gik op i, derfor generede hun sig aldrig med at være diskret hvis hun tog billeder, af ting der foregik. Som nu. Hvor hun stod og tog billeder af en flok fyre med en bold. Træneren på banen fløjtede højlydt, råbte nogle utydelig ord til flokken, der kort efter begyndte at løbe mod udgangen, hvor Ali stod. Hun fortsatte med at tage et par billeder inden hun igen sænkede kameraet og i stedet betragtede de forbipasserende.