Just need to relax

[Jess]

Det var en solbeskinnet, tidlig formiddag. Det var allerede temmelig varmt, men med en let, kølig brise.
Den lille café var allerede næsten stuvende fuld af mennesker. Den lå centreret, så det var her, folk gik hen, når de lige skulle have en kop kaffe, enten på vej hjem fra en lang nat, eller på vej til arbejde om morgenen.
Døren gik op, og den velkendte klokke bimlede fra dørens øverste kant. Ind kom Jess. Hun var iført et par mørkegrå, lavtaljede cargo jeans og en sort tanktop. Intet af det var som sådan udfordrende. Toppen var godt nok lidt stramtsiddende og bukserne sad lidt tæt omkring bagen, men der var intet nedringet, bukserne var alligevel løstsiddende omkring lårene, så selvom formerne kunne ses, var der absolut ingen indbydelse til noget. Alligevel lykkedes det Jess at få tilkastet sig et par nysgerrige blikke på vej op mod disken, men hun ignorerede det. Hun var efterhånden vant til lidt af hvert, men hun var ikke ligefrem typen, der sådan gik hjem med enhver fyr. Det kunne være meget smigrende at blive kigget efter, men hun var ikke just lige sådan at få med hjem. Hun var på ingen måde billig eller naiv. Hun havde hørt mange scoretricks, men ingen af dem havde sådan rigtig virket, for inderst inde var hun godt klar over, at der sjældent var nogen ærlig mening bag det.
Jess stoppede foran disken. Hun havde efterhånden været her så mange gange, så hun ikke behøvede at sige noget, for at få sin kaffe så få sekunder efter, Jess havde stillet sig op, stod der en kop varm kaffe. Hun smed en håndfuld mønter på disken og tog sin kop. "Keep the change" sagde hun, inden hun vendte ryggen til for at finde et bord. Der var et ledigt op til vinduet, så hun styrede hen mod det. Hun satte kaffen på bordet og smed sig træt ned i stolen. *God de må da gerne til at finde en bartender mere, det bliver jo min død med alle de timer*. Ikke at hun havde noget imod at arbejde mange timer, det gav gode drikkepenge og så var lønnen heller ikke helt værst, men det kunne godt være hårdt når det var flere nætter i træk, for det var altid Jess, der blev spurgt, når der var afbud, og hun ville virkelig ønske, at chefen fandt nogle andre at trække på. Bare sådan af og til. Jess smed tanken fra sig, inden hun tog en slurk af koppen og kastede et blik omkring.