Alice Rose

[Alice]

"Alice Rose"

Navn: Alice Rose.
Alias: Intet.
Kælenavn: Ali.
Køn: Kvinde.
Alder: 18 år.
Race: Mutant.
Nationalitet: Amerika.
Beskæftigelse: Servetrice.
Seksualitet: Hetero.
Civilstatus: Single.
Bopæl: Ét-værelses lejlighed i Brooklyn.

Familie:
x Carol-Lynn Rose, 40 år, hjemmegående.
x Jim Bob Rose, 44 år, maskinarbejder.

Mutationsbeskrivelse: Ali er født med telekinetiske evner, der gør hun er i stand til at flytte objekter med et vip med hånden. Dette er dog ikke noget hun udøver, da hun altid har stræbt efter at leve så normalt, som overhovedet muligt. Hendes evne til at kontrollere sin evne bliver dog mindre, hvis hun bliver ophidset og vred. Da Alis evne ikke er trænet eller fuldt udviklet, er hun ikke i stand til at flytte store, tunge objekter. Hun kan røre sin teske i sin kaffe, eller lukke døren, men hun er slet ikke i stand til at flytte biler eller lignende genstande. Til tider har hun også opfanget en enkelt eller to af folks tanker og dette er bestemt noget hun forsøger at undgå.

Færdigheder:
x Ali er god til at overtale andre. Hendes evne til at kommunikere gør, at hun oftest får sin vilje.
x Ali er meget kreativ. Hun både maler og synger.

Faceclaim: Kerti Pahk.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

UDENPÅ
udseende

Højde: 165 cm.
Vægt: 51 kg.
Hårfarve: Blond.
Øjenfarve: Blå/grønne.
Særlige kendetegn:

Generel beskrivelse af udseende: Ali er spinkel af bygning, og ikke speciel høj. På trods af hun er en sydstatspige, har hun ikke meget landlighed over sig. Alis blonde hår er nok hendes største kendetegn, men ellers er resten af hende ret normalt. Hun har ikke en øjenfarve, der skiller sig specielt meget ud, og hendes stil er meget main-stram. Ali er lidt én i mængden. Hun er dog meget glad for sit ansigt. Hendes hoved er mandelformede, og hendes øjne er ovale, med lettere mørke øjenbryn over sig. Ali er glad for læbestift, da hun mener det fremhæver hendes smalle, men fyldige læber. Ali går også ofte med neglelak, da hun mener det sætter lidt kulør på tilværelsen. Oftest har hun sit hår sat op, men har hun det nede, har hun for det meste store, bløde krøller. Former har hun ikke mange af, så dem forsøger hun at markere ved sin påklædning - dette betyder dog ikke hun går i udfordrende tøj, Ali har en klassisk stil med en snert af urban over sig. Smykker er lidt en fetish for hende, så man ser hende aldrig uden, ligesom tasker også er noget hun altid bærer på sig.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

INDENI
personlighed

Ali er i første omgang en lidt stille pige. Hun bryder sig ikke om at skille sig ud fra mængden, og har det bedst, når hun er i sit eget lille univers. Hun er dog ikke tilbageholden, når man først har lært hende at kende. Ali er meget snaksagelig. Faktisk kan hun næsten snakke ørerne af folk. Ikke fordi hun ikke kan lide stilheden, hun kan bare ikke holde sig tilabge, hvis hun føler for at sige noget.
Ali interesserer sig ikke rigtigt for at skille sig ud. Det har hun aldrig gjort. Det hænger nok sammen med, at hun altid har følt sig anderledes, fordi hun vidste hun ikke var som andre. Derfor har hun altid kæmpet for at være helt normal, i stedet for at være én andre fandt speciel. Derfor ser man aldrig Ali stille sig forrest og give den gas, hun holder sig hellere i baggrunden og betragter hvordan det hele lige spænder af.
Derfor kan man heller ikke tale om en modig pige. Ali er ikke bange af sig, men hun tør bestemt heller ikke trodse folk, der skræmmer hende. Da vil hun i stedet bare forsøge at komme væk hurtigst muligt. Og gerne uden de opdager hende.
Mange ville nok beskrive Ali som altid glad og åben over for alle. Og det er hun også. Ali smiler næsten altid, når hun går ned ad gaden. Hun svarer alle mennesker venligt igen, og hun dømmer aldrig nogen ud fra hvordan de ser ud. Hun mener alle skal have en chance for at vise, hvem de er, inden hun vurderer om hun kan lide dem eller ikke. Men Ali er på ingen måde perfekt. Hun binder sig hurtigt til folk, og udvikler en stor jalousi, hun til tider har svært ved at styre. Dette vil hun dog aldrig åbenlyst vise eller fortælle. I stedet gemmer hun den indeni, til det hober sig op og hun til sidst eksploderer. Det er også grunden til, at Ali ikke har andre betydningsfulde mennesker i sit liv, end sin familie. Hun har skubbet folk væk efterhånden.
Vil man ind på livet af Ali, må man ikke være nervøs for at tage kontakten til hende, for hendes generthed gør, at hun kan virke ret reserveret. Men i virkeligheden vil hun hellere end gerne snakke med folk. Hun vil bare så gerne virke normal, at hun forsøger alt på ikke at skille sig ud.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

FORTID
historie

Ali voksede op i Iowa, ude på landet. Hendes far var maskinarbejder, og hendes mor var hjemmegående. Det betød, at Ali ofte lærte ting fra sin mor g hjalp til omkring huset. Som barn, da hendes familie blev klar over hendes evner, tyssede man sagen ned. Hendes forældre har med tiden accepteret det, men der har altid været et ønske fra deres side om, at hun skulle komme igennem livet så smerteløst som overhovedet muligt. Derfor har det ikke været et emne, man har diskuteret i det lille hjem. Man har bare ignoreret det, og opført sig som om intet var anderledes. Ali har ofte spurgt sig selv, om hun er grunden til hendes forældre ikke fik flere børn. Om de frygtede at få endnu en mutant. Skyldfølelsen følger hende altid lidt, men hun har ikke turde konfrontere dem med det.
Alis opvækst var lige så almindelig som en enhver anden på landet. Hun gik i skole, fik venner, legede og voksede. Som ethvert andet barn. Det var først, da hun blev teenager, at hun for alvor kunne mærke hun var anderledes. Hun slog dog altid sagen hen, og forsøgte i stedet at passe ind. Det gjorde hende meget velset, da hun gik i high school, for alle kunne lide hende. Mest fordi hun altid var så flink og venlig over for andre. Og hun følte hendes opgave var lykkedes, da hun vandt homecomming.
Men alt var nu ikke helt perfekt. For selvom Ali altid så glad og overskudsagtig ud på overfladen, så kæmpede hun med sin identitet. En del af hende, ville undertrykke det, at hun var mutant. Hvis hun gjorde det, var der en mulighed for det gik i sig selv. En anden del af hende ville accepteres for den hun var, lige som hun accepterede alle andre, for dem de var. Som et forsøg på at få nogle af sine tanker og følelser ud, begyndte Ali at male. Først var det for sjovt, men siden udviklede det sig til at være en slags passion for hende. Hun begyndte også at fotografere og generelt udvikle sin kreative side. Siden Ali var helt lille, havde hun sunget i den lokale kirke, hvilket havde medvirket til at give hende en pæn sangstemme. Der var intet supervokal over den, den var nærmere stille og forsigtig, blid på en måde. Da hun blev 16 hjalp hendes stemme hende til at få et job som servitrice på det lokale spisested/bar. Her holdte man karaoke-aftener, og Ali blev hurtigt et stort hit blandt det voksne publikum. Selv nød hun det også, men med tiden falmede det hele lidt for hende. Udsigten til at skulle blive i Iowa huede hende slet ikke, og hun følte hun trængte til at komme ud og sprede sine vinger. Væk fra alt det kendte, og alle dem, der kendte hende. Ud et sted, hvor hun kunne gøre sin kreativitet til en levevej. Og derfor besluttede Ali sig for at flytte til New York. Hun kendte ingen der. Hun havde ikke nogen idé om hvad der ventede hende, men det skræmte hende ikke rigtigt. Ikke endnu i hvert fald.
Da hun ikke kom fra en specielt velhavende familie, havde Ali været nødt til selv at finansiere hendes flytning. De penge, hun havde sparet op blev hurtigt brugt på lejlighed, indskud og møbler. Så det gik hurtigt op for hende, at hvis hun skulle overleve i New York, måtte hun finde sig et arbejde. Det var i slutningen af august måned, da Ali flyttede. 18 år gammel og klar til at møde verden. Troede hun i hvert fald.

[Calla]