Post by Wes on Apr 26, 2013 15:05:10 GMT 1
Her kommer en mere uddybende beskrivelse af Wes's familie, og hans forhold til dem, med nogle episoder fra hans barndom og ungdom
Denice er ligesom Wes, telepat, men hvor Wes besidder evnen til at implamentere tanker og følelser, så kan Denice læse folks tanker, som sagde de dem højt. Det er ikke en evne hun selv har styr over endnu, til tider kan hun selv bestemme hvornår hun vil lytte med, andre gange sker det uvilligt, eller også sker det slet ikke.
Søsteren - Denice, døbt Cazeau, men bruger sin mors pigenavn Wilington
Wess forældre er englændere, og både Wes og Denice er født og opvokset i England, Manchester mere præcist. Forældrene er begge mennesker, og går meget op i hvilke signaler man sender til omverdenen. Faren er advokat, og moren går hjemme da hun ikke behøver arbejde grundet hendes mands indkomst.
Wes og Denice er vokset op med rigdom og luksus, men de ved også begge, at tingene kommer med et ansvar. Begge forældre mener det godt, men de går for meget op i det perfekte ydre til at kunne håndtere begge børns mutation. Wes, den ældste af ham og Denice, rystede hans forældre med sin mutation der brø ud i en alder af 15, men da Denice fulgte trop og ligeledes viste sig at beside mutationsgen, så blev det for meget for forældrene.
Forældre
Far - Weston Kane Cazeau the 6th
Mor - Jane Wilington
Episode fra barndommen
Første gang Wes opdagede han ikke var normal skete kort efter hans 15-års fødselsdag. Han og søsteren sad nede i stuen, alene hjemme en aften hvor forældrene var ude til et arrangement. Wes og Denice sad i sofaen, og kæmpede om hvem der skulle have retten til at bestemme hvad de skulle se, hvilket var tåbeligt siden fjernsynet i stuen langt fra var det eneste i huset, men det var det største. "Giv mig den, jeg gider ikke se nyhederne, du er fuldstændig ligesom far!" vrissede Denice og hev ud med sine små klør efter den sorte fjernbetjening i Wes's hånd. Hun rev ham, og ridsede ham på armen. "Av! Nej, glem det, de sender alligevel ikke mere børnetv nu, det er for sent" svarede Wes igen og holdt stædigt fjernbetjeningen væk fra sin søster.
Normalt kom de to søskende rigtig godt ud af det sammen, men selv et godt søskende par havde deres konkurrence. Uheldigt for Denice, så var de 7 år mellem dem ensbetydende med, at Wes alt for tit vandt deres stridigheder.
"Gå dog i seng!" udbrød Wes, da Denice igen rakte ud efter fjernbetjeningen, hun kravlede ind over ham og borede sit knæ lige ned i hans lår. Og pludselig rejste hun sig op fra sofaen, uden en mine gik hun fra stuen og ind på sit værelse. Wes sad forvirret tilbage, Denice var ikke en pige, der blev pigesur og gik sin vej når hun ikke fik sin vilje, så han forstod ikke hvad der var sket.
Efter at have ventet et minut eller to, hvor intet skete, så rejste han sig også fra sofaen og gik efter Denice hen til hendes værelse. Han skubbede døren op og så ind, værelset lå mørkt hen, kun en sengelampe lyste svagt henne ved den store seng, stoppet med bamser. Og der lå Denice, i sit nattøj, og stirrede på ham med et helt roligt blik. "Hvad laver du?" spurgte Wes forvirret, han forstod ikke sin søsters opførelse.
"Ligger i min seng" svarede Denice, som det var en selvfølge. "Hvorfor?" spurgte Wes, og så undrende på søsteren, da hun trak på skulderne. "Det ved jeg ikke, det synes jeg bare jeg havde lyst til" sagde hun og knugede grebet om sin brune bamse.
Wes gik ind på værelset og satte sig på sengen ved siden af hende. "Har du det godt?" spurgte han bekymret, og overvejede kort at ringe til sine forældre. Og fortælle dem hvad? At Denice er gået i seng af sig selv? Nej, han ville ikke forstyrre sine forældre med mindre det var højest nødvendigt.
Denice er ligesom Wes, telepat, men hvor Wes besidder evnen til at implamentere tanker og følelser, så kan Denice læse folks tanker, som sagde de dem højt. Det er ikke en evne hun selv har styr over endnu, til tider kan hun selv bestemme hvornår hun vil lytte med, andre gange sker det uvilligt, eller også sker det slet ikke.
Søsteren - Denice, døbt Cazeau, men bruger sin mors pigenavn Wilington
Wess forældre er englændere, og både Wes og Denice er født og opvokset i England, Manchester mere præcist. Forældrene er begge mennesker, og går meget op i hvilke signaler man sender til omverdenen. Faren er advokat, og moren går hjemme da hun ikke behøver arbejde grundet hendes mands indkomst.
Wes og Denice er vokset op med rigdom og luksus, men de ved også begge, at tingene kommer med et ansvar. Begge forældre mener det godt, men de går for meget op i det perfekte ydre til at kunne håndtere begge børns mutation. Wes, den ældste af ham og Denice, rystede hans forældre med sin mutation der brø ud i en alder af 15, men da Denice fulgte trop og ligeledes viste sig at beside mutationsgen, så blev det for meget for forældrene.
Forældre
Far - Weston Kane Cazeau the 6th
Mor - Jane Wilington
Episode fra barndommen
Første gang Wes opdagede han ikke var normal skete kort efter hans 15-års fødselsdag. Han og søsteren sad nede i stuen, alene hjemme en aften hvor forældrene var ude til et arrangement. Wes og Denice sad i sofaen, og kæmpede om hvem der skulle have retten til at bestemme hvad de skulle se, hvilket var tåbeligt siden fjernsynet i stuen langt fra var det eneste i huset, men det var det største. "Giv mig den, jeg gider ikke se nyhederne, du er fuldstændig ligesom far!" vrissede Denice og hev ud med sine små klør efter den sorte fjernbetjening i Wes's hånd. Hun rev ham, og ridsede ham på armen. "Av! Nej, glem det, de sender alligevel ikke mere børnetv nu, det er for sent" svarede Wes igen og holdt stædigt fjernbetjeningen væk fra sin søster.
Normalt kom de to søskende rigtig godt ud af det sammen, men selv et godt søskende par havde deres konkurrence. Uheldigt for Denice, så var de 7 år mellem dem ensbetydende med, at Wes alt for tit vandt deres stridigheder.
"Gå dog i seng!" udbrød Wes, da Denice igen rakte ud efter fjernbetjeningen, hun kravlede ind over ham og borede sit knæ lige ned i hans lår. Og pludselig rejste hun sig op fra sofaen, uden en mine gik hun fra stuen og ind på sit værelse. Wes sad forvirret tilbage, Denice var ikke en pige, der blev pigesur og gik sin vej når hun ikke fik sin vilje, så han forstod ikke hvad der var sket.
Efter at have ventet et minut eller to, hvor intet skete, så rejste han sig også fra sofaen og gik efter Denice hen til hendes værelse. Han skubbede døren op og så ind, værelset lå mørkt hen, kun en sengelampe lyste svagt henne ved den store seng, stoppet med bamser. Og der lå Denice, i sit nattøj, og stirrede på ham med et helt roligt blik. "Hvad laver du?" spurgte Wes forvirret, han forstod ikke sin søsters opførelse.
"Ligger i min seng" svarede Denice, som det var en selvfølge. "Hvorfor?" spurgte Wes, og så undrende på søsteren, da hun trak på skulderne. "Det ved jeg ikke, det synes jeg bare jeg havde lyst til" sagde hun og knugede grebet om sin brune bamse.
Wes gik ind på værelset og satte sig på sengen ved siden af hende. "Har du det godt?" spurgte han bekymret, og overvejede kort at ringe til sine forældre. Og fortælle dem hvad? At Denice er gået i seng af sig selv? Nej, han ville ikke forstyrre sine forældre med mindre det var højest nødvendigt.
?!
