Post by Io on Apr 26, 2013 11:52:24 GMT 1
"Io Clearwarter"
Navn: Io Clearwarter
Alias: Kitty, meget originalt
Kælenavn: Io
Køn: Kvinde
Alder: 19
Race: Mutant
Nationalitet: Engelsk
Beskæftigelse: Tjener på en ret lusket natklub.
Seksualitet: Straight
Civilstatus: Single
Bopæl: En ussel lejlighed i midten af New York
Familie:
Clara Clearwarter
Jones Hammilton
Mutationsbeskrivelse: Grundet en episode, mens hun var foster, har Io stærke katteagtige træk. Specielt ørerne. Men det er ikke kun fysisk at hun bærer ligheder med dette fabelagtige dyr. Hun har også mange evner der ligger tæt op af kattens natur. Hun er i stand til at forlænge sine fingernegle til klør, hun kan liste rundt ubemærket og har en fantastisk balance.
Hun har en over menneskelig hørelse og duft sans og er der for også meget følsom over for dette. Hendes natte syn er også ekseptionelt. Hun har lynhurtige reflekser og har samme evne til at spinde, hvæse og knurre som katten kan. Men som katte har hun også svagheder. Hun bliver let distraheret, kan bedst lide at slænge sig i en solstråle eller på en højthængende hylde. Hun er doven og kan ikke lide at folk bestemmer over hende.
Der ud over kan hun springe meget langt, som en kat kan hun snildt hoppe syvgange sin egen højde. Hun har et enormt søvnbehov også, hvilket ikke altid er smart. Hun kan ikke løbe 50 km i timen som katte ellers kan, men hun kan alligevel løbe hurtigere end langt størstedelen af almindelige mennesker og mutanter der ikke har evner inden for det spektrum. Og så sveder hun aldrig hvilket er ensbetydende med en voldsom hovedpine efter alle fysiske udfordringer.
Hun hader vand, men går dog i bad jævnligt, meget hurtigt. Hun er helt tosset med Baldrian, som så mange andre katte. Hun elsker også alt der rasler, glimter og skinner hvilket gør at hun sjældent kan holde fingrene for sig selv hvis folk har noget hun vil have. Men hun har en fantastisk stedsans og kan altid finde rundt grundet hendes kattefornemmelse for magnetfelt og tidsfornemmelse mm. Hun er også i stand til at kommunikere med andre katte.
Hun er ikke særlig stærk da al hendes styrke ligger i at kunne springe og sno sig. Så hun er ret sårbar hvis man endelig får fat i hende.
Udseendesmæssige mutationer vil blive skrevet under ”Udseende”
Færdigheder: Hun er en dygtig sportsudøver grundet hendes balance egenskaber. Der udover har hun en smuk sangstemme.
Faceclaim: Summer Glau
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
UDENPÅ
Udseende
Udseende
Højde: 175
Vægt: ca 50
Hårfarve: mørk brun
Øjenfarve: Forårs grøn
Særlige kendetegn: Tænder, ører, øjne
Io er en der falder ret meget uden for den almindelige standart. Hun er en kvinde, men hun har ikke noget nævneværdigt bag eller barm. Hun er meget lige, og uden særlige former hvilket også gør at hun ikke vejer helt så meget som piger normalt gør med hendes højde. Hun er nemlig temmelig høj og slank. Hendes katte gener gør at hun ser lidt undervægtig ud uden egentlig at være det. Hendes muskler er ikke specielt tydelige og det eneste der for nogle kunne være tiltrækkende er hendes specielle ansigt.
Fra Top til Bund:
Hun har langt mørkebrunt hår der går hende til lige under skulderblandende. Hendes øre er som en kats, og er svære at skjule, de sidder nemlig højt på hendes hoved og er ret store. Derfor bære hun tit hat eller pandebånd for at få almindelige mennesker til at tro at det er noget der sidder på pandebåndet.
Hendes pande, næse, kindben og hage er tydelige men normale. Hendes øjne er indrammet af sorte vipper og hendes øjenfarve er lys forårs grøn. Hun har en normal iris men hendes pupil er aflang som en kats, og reagere også på lys, mørke og situationer hvor hun bliver skræmt. Hendes øjne er også relativt store i forhold til hendes ansigt.
Hun har let rosa læber som dækker for de lange hjørnetænder det meste af tiden. Hun er bygget til at være jæger og som mange katte kan hun ikke tåle for mange grøntsager mm. Hun har en tilpas lang hals, meget tydelige kraveben og benede skuldre. Hun har lange arme og ben, og tilpas klaverlange fingre. Hendes negle er normale med mindre hun føler sig truet så er hun i stand til at skubbe dem ud som kør – dog med en vis smerte.
Hun har ingen barm som sådan, kun lige antydningen, hun er meget tynd og hendes ben og ryg er længere end gennemsnittet. Hendes hofter er smalle, hvilket for hende til at se meget lige ud, og hendes lår er nok den del af hendes krop der minder mest om alle andres. Selvom at hun er meget tynd og de derfor ikke er vildt store. Hendes fødder er små og hun har tendens til at gå på tæer. Hun skal have meget fedt fordi hun ikke producere det selv, så hun spiser næsten altid. Men hun kan ikke tåle chokolade og mælk, og kan ikke fordrage lugten af citrus.
Hendes hænder og fødder bløde som en kats trædepuder.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
INDENI
Personlighed
Personlighed
Io er en enspænder. Hun kan bedst lide at passe sine egne ting og har ikke en specielt god fornemmelse for dit og mit. Hvis hun ser noget nogle har som hun vil have så tager hun det, hvilket tit har bragt hende i problemer med loven og politiet. Derfor er hun begyndt at bruge et dække når hun stjæler så folk ikke genkender hende. Det var der Kitty opstod.
Hun har dog en god retfærdighedssans når det kommer til godt og ondt. Hun er en enorm dyreven og hvis folk ikke passer deres dyr eller på anden måde skænder dyr så staffer hun dem, igen under dæknavnet Kitty.
Io er dog utrolig loyal. Hun er svær at nå ind til men hvis man først har vundet hendes tillid er hun en spindende lille kat som elsker opmærksomheden. Hun elsker at blive nusset hvis hun stoler på folk men hun slår fra sig hvis de kommer for tæt på.
Hun er uhyggeligt nysgerrig og kan bruge timer på at observere en mus eller et insekt der bevæger sig. Hvis hun skal have det sjovt leger hun med en bold eller andet men hun fortrækker at sove og dase. Hun er bestemt ikke bange for højder, jo højere op hun kan komme jo bedre. Hun elsker at ligge på steder hvor hun ikke kan være, vælte ting ned fra hylder og gøre sig det bekvemt der.
Hun kan godt være i mødekommende og venlig, men det er ikke hendes første valg. Hun arbejder for at få penge til at beholde den usle lejlighed og det er det. Hun arbejder ikke for fornøjelsens skyld og hun nægter at være frisk og vågen i dagtimerne. Derfor har hun også en fast tjans som tjener på en snusket natklub i New Yorks slumkvarter, hvor hun alligevel skal gå rundt i mærkeligt tøj så hendes øre passer næsten ind.
Hun tager ikke let på uvelkommen berøring og mænd der ikke kan holde fingrene for sig selv får en over snuden som respons. Hun er ligeglad med at efterlade mærker eller ar, det var jo teknisk set dem der begyndte. Så hun fortrækker at holde sig for sig selv.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
FORTID
Historie
Historie
Clara Clearwarter, en aspirerende biolog og amatør forsker var typen der holdte sig for sig selv. Hun havde ikke behov for at snakke med andre end sine planter og fandt ofte mennesket temmelig specielt. Hun var bestemt ikke som alle andre.
Clara boede i Sydamerika, kun en halvtimes kørsel fra den enorme Amazonas regnskov. Her tilbragte Clara meget tid på at studere og undersøge planter og vækster. Hun stødte aldrig på noget farligt i den udkant af skoven hun som oftest befandt sig i.
Men helt alene i livet var Clara ikke. Der var en højt anerkendt forsker på den forsknings base som hun var tilknyttet. Hans navn var Jones Hammilton. Han var typen som stort set alle piger sukkede efter, han var så rig at han familie nok ikke ville skulle bekymre sig i flere hundrede generationer. Han havde altid de smarteste biler og så, så han virkelig godt ud. Men Clara var alligevel ikke interesseret.
Desuden havde Jones en kone, en model med lange ben og perfekte træk. Men pigen var mere for syns skyld da hun grundet fejlkost ikke var i stand til at blive gravid. Jones bekymrede sig ikke. Børn var forfærdelige så han var helst fri.
Om det var fordi Clara ikke ville have noget med ham at gøre, i modsætning til alle andre, eller om det var skæbnes strøg ville det gå sådan at Jones forelskede sig i Clara. Efter mange måneders afvisning og irritation overtalte han hende til at gå ud.
Der ville ikke gå lang tid før Clara ikke kunne afvise mandens tilnærmelser og en spirende forelskelse. Forholdet kulminerede i en nats heftig elskov. De elskede hinanden men Jones havde allerede en ny i kikkerten så Clara blev hurtigt glemt igen. Men det gjorde Jones ikke.
I Claras mave voksede en lille spire. Et barn. Clara var blevet gravid efter den ene nats omfavnelser og inden for få måneder var det tydeligt. Jones gik i panik. Han forsøgte at betale Clara til at få en abort, at true hende til det – men intet virkede. Det var mod naturens orden at fjerne barnet så hun nægtede hårdnakket.
Men da Jones til sidst nægtede al kontakt med hende og barnet hobede problemerne sig op. Med et barn ville omkostninger stige og Clara var helt alene med barnet. Der var ingen der kunne passe det når hun skulle arbejde, og uden arbejde ingen penge. Hun søgte ofte ud i regnskoven i afmagt når problemerne blev for meget.
Det var i 6 måned da hun sad op af et træ. Der var omkring 30 grader i skyggen og maven var allerede godt stor. Hun svedte og kunne ikke koncentrere sig for den hovedpine varmen havde fremkaldt.
Hendes tilstedeværelse gik dog ikke ubemærket hen. En sulten Jaguar, der var påvirket af den konstante fælden af træer i dens normale territorium var blevet skubbet så langt ud at alt kunne spises nu. Den luskede rundt til den fik færden af noget. Et menneske. Normalt ville dyret aldrig have nærmet sig mennesket, faktisk ville det være løbet væk så hurtigt som muligt. Men sulten gnavede og den så sit snit.
I ly af den tætte underskov listede den nærmere og fik snart øje på byttet. Clara anede ikke uråd før en høj brølen efterfulgt af nogle hurtige bevægelser afslørede Jaguaren der sprang mod hende. Hun skreg, da Jaguaren lukkede kæberne om hendes ene arm, med sin anden arm havde hun hurtigt fat i sin dolk som hun hamrede mod dyret. Jaguaren brølede let da dolken efterlod en flænge langs dens ribben. Men den lod sig ikke stoppe. Den satte af igen og væltede Clara omkuld. Hun kæmpede indædt og efter 30 sekunders kamp borede hun dolken ind mellem dyrets ribben. Jauarens hjerteblod strømmede ud og ned af hendes arme. Dyret peb og var så dødt.
Vægten af dyret tyngede Clara ned, og lige meget hvad hun gjorde sad hun fast. Blodet fra Jaguaren løb ned på hendes ansigt og ind i hendes mund, næse, øjne og øre. Det dækkede hurtigt biddet i hendes arm og hun mærkede en underlig summen i sin krop. Hun gjorde alt hvad hun kunne for at komme væk, spytte blodet ud, men store dele måtte hun sluge bare for ikke at drukne i det. Til sidst kom der ikke mere blod, dyret var dødt og med besvær fik hun langt om længe skubbet det af sig. Rystet satte hun sig op, hendes arm gjorde ondt og skulle syes men ud over det var hun stort set uskadt. Hun betragtede det smukke men døde dyr og så ned af sig selv. Hun var dækket i blod og ved hendes hjerte sad en klo som Jaguaren havde revet af sig i sin dødskamp. Med besvær fik hun lirket kloen ud og tog den med sig. Sitrende fandt hun vej hjem og vaskede blodet af sig. Hun tog ind og blev syet og kloen lavede hun til en halskæde som hun bar som tegn til sig selv om at hun kunne klare alt hvad livet smed i hovedet på hende.
Da hun nåede niende måned, to uger før terminen skete der noget. Det var pludselig og hurtigt, og hun nåede ikke engang hjem fra skoven hun var i før hun havde født. Pigen var smuk men lille. Hendes øjne var lukkede de første to dage men da hun slog dem op var de den smukkeste blå farve. Få uger efter skiftede farven til grøn og der var først her Clara så hvor speciel hendes datter var. Hendes pupil var aflang, som en kats og der var mange tegn på at denne pige ikke var helt normal. Efter et halvt år havde foldede hendes øre sig ud, og tog pusten fra Clara.
Jones nægtede al kontakt til barnet, først da Io fyldte to og han skulle se Clara i et andet ærinde at han så sin datter. Han blik på pigen var først fyldt med væmmelse og afmagt, men efter kun få minutter med hende så han hvor speciel hun var. Pigen spandt når Clara rørte hende, knurrede når han tog noget fra hende. Hendes øjne kunne han ikke slide blikket fra og ørerne som vippede nysgerrigt ved hver lyd satte det endelige punktum for ham. Pigen var en genetisk guldgrubbe! Hendes DNA havde i foster tilstanden blandet sig med Jaguarens. Skønt at pigen havde træk der lignede en almindelige kats var der ikke anden forklaring. Clara fortalte om kampen mod dyret og Jones interesse steg for hvert ord.
De næste mange år ville han jævnligt se til pigen. Da Io fyldte seks krævede han endog at pigen skulle bo ved ham. Clara nægtede. Hun kunne godt se hvilke hensigter Jones havde for deres datter. Io ville leve et liv som forsøgsdyr i hans varetægt. Flere gange havde han krævet blodprøver men Clara nægtede forsat. Da Io var omkring otte blev det for meget for Clara. Hun tog pigen med sig og rejste uden et ord til Jones om hvor hen. Moderen og datteren begyndte et nyt liv i New York. Io blev holdt skjult meget af tiden, Clara frygtede at folk ville se hendes øre og øjne som tegn på at hun var en trussel. Når pigen endelig kom ud var det med hat og solbriller og strenge formaninger om ikke at tale med nogle.
Og sådan begyndte Ios liv. Da hun fyldte 16 flyttede hun hjemme fra og blev småkriminel. Hun glemte aldrig sin mor som døde et år senere af kræft. Io bære kloen fra Jaguaren tæt på sit hjerte, og klare sig selv.