Forberedelse

[Wes]

Wes grinte og rystede en enkelt gang meget svagt på hovedet. Selvfølgelig tog han chancer, men det var overhovedet ikke noget der skulle bringes på banen her, det var ikke noget der skulle kastes lys over. De chancer han tog, de sats han lavede var nok af en lidt anden kaliber end hvad man måske forventede. Han spillede højt spil på mere end en måde. Som rigtig mange af mutanterne i byen, forsøgte han at dække over sine evner, det var et farligt sats at tage job så højt på strå, og være så social og offentlig som han tit var for at holde sit rygte oppe, hvis det kom ud, at han ikke var normal, så.. Han ville ikke engang tænke tanken. Men det var stadig kun den ene side af det.
"Jeg forsøger at holde mig fra det, jeg tog engang en chance som barn, vi var lige flyttet til London for en kort periode, og som den nye i klasse ville man gerne gøre sit for at blive taget ind, så jeg fulgte med en flok af drengene ind til et af slumkvarterene, hvor jeg endte med at blive væk. Jeg fandt ud til en hovedgade, hvor der var en ældre herre, der pegede mig i retningen af metroen. Jeg havde ingen anelse om hvilken jeg skulle tage, så jeg.. satsede" han trak på skulderne med et svagt smil, "jeg endte i den anden ende af byen næsten, og måtte tage en taxa hjem for at nå hjem inden mine forældre udsendte en efterlysning" fortalte han, og bemærkede hendes hofte, der skød en anelse frem. Han elskede kvinder med former og figurer.
"Så, det var slutningen på mit liv som gambler" afsluttede han med et ganske kort grin. Han fulgte dog hendes blik bag solbrillerne, til en gruppe unge drenge, sidst i teenage årene, der lod til at nyde udsigten. Han vendte blikket mod hende igen, "du må have mange fans" kommenterede han med et skævt smil.

[Calla]

Calla måtte anstrenge sig en del for ikke at bukke for over at klaske sig på lårene af grin. Historien om denne Hr. Høj og Mystisk som en lille dreng der var blevet væk, var to ting hun ikke rigtig kunne få til at hænge sammen. Men så igen, havde alle børn ikke prøvet at blive væk et par gange eller flere? Calla kunne fra sin egen erfaring sige at hun da ofte var forduftet, men altid endt op det rigtige sted igen. Heldigvis for hende havde den eksplosive del af hendes kræfter reddet hendes røv mere end en gang. Hun skjulte sine evner, som størstedelen af mutanterne her i byen gjorde, men hun havde aldrig været tøvende med at bruge dem når det var nødvendigt. Selv om det kunne betyde regeringen kom rendende og at hun måtte flygte. "Det må jo have været frygtelig traumatiserende." kom det fra hende med et drillende smil. For hende havde det altid været at springe lige ud i det, selv om hun var bange eller frygtede noget. Måske lige bort set fra hele den her regerings gruppe der sværmede rygter om. Nok var hun en der levede for chancer, men hun var ikke dum. "Du burde overveje at blive drenge spejder. Always Prepared."
Calla sendte de unge drenge et blændende smil og blinkede til dem, inden hun vendte hovedet imod Wes og sendte ham et drillende smil. "You have no idea." der var en let flirtende tone i det grin der fulgte med. Calla havde man beundre og fans, hvilket passede hende godt. Der var intet som at få et godt selvværds boost, selv om mænd og nogle kvinder ikke forstod reglerne på KittyCat. Nok se, ikke rører og ingen chikane af stripperne udenfor. "Det følger med jobbet." selv om den drillende og flirtende tone stadig var i stemmen og i smilet, var der en svag antydning af en simpel konstatering. For det fulgte netop med jobbet. At tiltrække og sørge for de kom igen og igen bare for at se hende danse.

[Wes]

Wes grinte ved hendes kommentar om spejder, "ahh, jeg tror ikke de der uniformer vil klæde mig. Desuden.." han lænede sig en anelse forover og tættere på hende, sænkede stemmen til en hvisken "ville jeg ikke ane hvordan jeg tænde et bål eller vende en kniv" sagde han. Det var ment som en joke, han var langt fra hjælpeløs og uhandy. Han vidste godt, at mange nok havde andre tanker om ham dømt udelukkende ud fra hans udseende, især fordi hans far også var så velhavende og med stor indflydelsesevne nogle vigtige steder. Wes var ikke ligeglad med hvad folk tænkte om ham, men om de troede han levede på sin fars eller sin egen indkomst, det var ham hip som hap. Det gav altid en positiv effekt når folk så opdagede hvordan det egentligt hang sammen.
Han skulle lige til at kommentere på det med hendes fans da hun fortsatte med at forklare, at det hang sammen med jobbet. Hvad laver den kvinde? Hvad er hun lige, luder, stripper.. modeller går ikke sådan klædt til dagligt, ihvertfald ikke dem jeg kender kommenterede han for sig selv. Eller gør de? Det skæve smil på hans læber forsvandt. Han dømte ikke folk, men han vidste udmærket godt hvordan andre folk ville læse det hvis han blev set sammen med en prostitueret. "Det lyder som lidt af et arbejde" kommenterede han så, og lod blikket løbe op og ned af hende igen for at forsøge at bedømme hvad hun mon var af de ting han havde tænkt på.

[Calla]

Wes iført blå shorts og skjorte med en klud om halsen, en tanke der bare var alt for forrykt og noget så morsom. Da han lænede sig en anelse forover fik hendes næse et svag pust af hvad end han havde på. *Mmh..* Han duftede ikke dårligt, men det havde hun godt nok heller ikke regnet med andet. Det ville have ødelagt hele billedet af ham hvis han lugtede af sure sokker. "Jeg tror også kjolen ville klæde dig bedre." Hun nikkede i retningen af den kjole hun havde forelsket sig i. Dog tvivlede hun på at han ikke kunne bruge en kniv. Hvilken dreng med respekt for sig selv vidste ikke hvordan man brugte en kniv. Også selv om det var en joke, hævede hun let tvivlende brynene af ham. Selv rigmands sønner vidste hvordan man brugte en kniv, måske ikke direkte som våben, som de drenge hun var vokset op med, men en kniv kunne jo bruges til mere end det. "Så du spiser bare med ske og gaffel?" spurgte hun og forsatte deres spøgefulde samtale.
Hun lagde med det samme mærke til det skæve smil forsvandt og kunne ikke helt bestemme sig for om hun anede en dømmende tone. Selv skammede hun sig ikke over hvad hun lavede, faktisk var jobbet perfekt til hende og hun nød det i fulde drag. Selv når hun måtte hjælpe til bag baren eller med at samle flasker ind, det var dog kun de travleste af dagene, selv om hun for det meste stod på podiet. Hun sendte ham et direkte blik, som havde mistet størstedelen af det det drilende og flirtende i dem. "Spørg!" der var en kommanderende undertone i hendes stemme. Hun havde det som om han ville vide det og han luskede uden om, hvilket bestemt var en af de ting hun hadede allermest i verden.

[Wes]

Han kunne mærke hvordan han spændte i kroppen, en blanding af forskellige følelser, han hadede når folk kommanderede med ham, hvad bildte hun sig egentligt ind, de kendte ikke engang hinanden. Selv ikke hans mor eller far kommanderede med ham, de havde lært der ikke kom noget godt ud af det. Han overvejede hurtigt, at afslutte deres samtale og undskylde sig, men hun ville uden tvivl se det som værende en svag handling, som han undveg og var bange for konfrontation. Et kort sekund gnistede det i ham for at sætte et par tanker i hovedet på hende, men det var alt for risikabelt.
Han kneb øjnene en anelse sammen bag solbrillerne. Han ville ikke bakke ud fra den samtale, ikke tale om hun skulle have lov til at tro sådan om ham. Omvendt ville han ikke give efter for hendes kommando.
En grov tanke stak ham, men han slog den hen, sådan var hans ry ikke, hans attitude ud ad til.
"Det kommer ikke mig ved hvad du laver" kommenterede han, først var tonen en anelse hård, men han fandt smilet frem igen, "hvad du laver har jeg ingen ret til at kommentere på" sagde han og nikkede hurtigt over mod drengeflokken. "Hvis du vælger at fortælle mig det, så er det lidt noget andet", igen smilte han skævt til hende.

[Calla]

Calla stillede sig med denne ene hånd i siden og sendte ham et lettere udfordrende blik. Hun hadede inderligt mennesker der listede omkring et emne som katten om den varme grød. Ville man vide noget her i livet måtte man spørge direkte, ligesom når man ville have noget måtte man gå direkte imod det. Det havde alle dage været hendes målsætning og det virkede for hende. Tøsedreng, det havde jeg alligevel ikke troet.. Calla var en direkte pige, med streg under direkte. "Du fisker.." et mindre drillende smil dukkede op på hendes læber, men hun havde svært ved at arbejde med den udirekte form for kommunikation. Nok gik det i drillende leg, men hvis man var ude efter en oplysning måtte man spørge. Hun så hen imod drengene som overraskende nok stadig stod og lignede et par fjogede får, bare det at de så sådan ud gjorde det klart for hende at de var fans af hendes arbejde. Hun var også kreativ på det podie. "De har med garanti set mig danse." hun lod ham få sit svar, dog kunne hun også lege med på de vage svar og vage spørgsmål. Ligesom princippet med dumme spørgsmål får dumme svar.

[Wes]

Han kunne ikke lade være med at trække ekstra på smilebåndet da han så hendes rekation, med hånden i siden og det blik hun sendte ham. Han behøvede ikke være sin søster for at vide hvad hun måtte tænke lige nu, og selvom det nagede ham indvendigt, så lod han det ikke vise.
"Vi spiller forskellige spil frøken Calla, meget forskellige spil" kommenterede han blot. Han gik et skridt tættere på hende, lettede på solbrillerne ganske kort, som om han ville vise hende sine øjne, men han stoppede dem præcis lige før de afslørede noget, og så satte han dem på plads igen.
"Målet helliger midlet" sagde han med lidt lavere stemme, og det skæve smil blev en anelse mere spids.
Ved hendes ord om at se hende danse skævede han over mod drengene igen, de virkede ikke ret gamle. Han kunne mærke en svag lettelse i maven da det lod til, at hun ikke var luder så, men det var stadig ikke udelukket.
"Ah se, nu har du selv indviet mig i det, nu ville det være okay for mig at spørge mere ind til det" kommenterede han. "Og hvor ville de så have set dig danse henne?" spurgte han, fuldt ud bevidst om hvor åbenlyst spørgsmålet var, hvor blottet hensigterne bag stod.

[Calla]

Hun måtte indrømme at han spillede rollen som den mystiske mand til perfektion. Det måtte man alligevel give ham, men Calla var ikke en af den slags piger der faldt i med begge ben, når en Hr. Høj og Flot kom rendende. Afstanden blev kortere imellem dem da han trådte et skridt frem og han lavede brille tricket igen. Hvor havde hun dog lyst til at røre ved dem og få glasset til at splintres, der skulle ikke ret meget kræft til at lave netop det trick. Igen fik han et løftet bryn og hun værdigede ham ikke engang et svar på de to første kommentarer.
Hun sendte ham et skævt smil. "På podiet" Igen fik han et vagt svar. Som straf for hans lusken omkring når han nu rent faktisk ville vide hvad hun lavede. Om hun fattede den tilgang til livet, men måske var det en bivirkning af hans job, skulle ejendomsmæglere ikke veje køberne af først? Ikke at hun vidste det, da hun aldrig havde haft brug for en ejendomsmægler. Hun havde hørt hensigterne i spørgsmålet, men hun havde ikke tænkt sig at smide håndkædet i ringen i den lille kamp om overtaget i samtalen.

[Wes]

Vi spiller begge samme spil åbenbart, men sikkert med forskellige regler tænkte han, og smilte for sig selv. Hun gav ikke efter, hvilket han fandt yderst spændende og udfordrende, så var der bare det mere ved det hele. Godt nok satsede han ikke, men det betød ikke, at han ikke kunne spille.
Hun lod til at brække ham af med korte og aflukkede svar nu, men hun viste ingen tegn på at bakke ud. Hun havde ben i næsen, det var der ingen tvivl om.
Han skævede ind mod kjolen i vinduet, som hun havde givet udtryk for at begære. Danse, podie.. en kjole som den..
"Ah, nu føler jeg mig jo helt til grin, jamen selvfølgelig. Det er jo soleklart. Du er jo broadway stjerne" sagde han overdrevet med en undertone der tydeligt sagde, at han lavede sjov.
Jeg tror nok jeg så dig i musciallen Wicked.. du var hendes bitchen ikke, den grønne heks tænkte han, some en joke for sig selv. Det var på ingen måde hans stil at sige sådan noget, men med hendes attitude var den nok ikke helt uretfærdig.

[Calla]

Hun slog med håret og sendte ham et overdrevet snobbet blik, virkelig overspillede rollen som en berømt stjerne. "Du er i din fulde ret til at føle dig til grin. Jeg er meget skuffet over du ikke kunne genkende mig, jeg er jo berømt." hun spillede videre på hans undertone om det hel var for sjov. Hun kunne nu nok kaldes en lokal berømthed i det område hun boede i, i Brooklyn, hvis man overdrev lidt, men en landsdækkende stjerne var bare ikke hendes stil. Det gjorde at man konstant måtte tænke på sit omdømme.
Det her var sjovt og hun fortrød på ingen måde at hun var stået op af sengen i stedet for at dovne den af. Han havde tydeligvis heller ikke tænkt sig at smide håndklædet i ringen. "Faktisk er jeg på vej væk fra scenen og er gået til filmen. Jeg er skrigende pige nr. 3 i den næste store gyser der kommer i biograferne." lettere sarkasme blev blandet med den sjove tone, for var der noget Calla ikke gjorde, var det at skrige af en gyser film. Hun var faktisk ret god til at håndterer konflikter, det kom med jobbet og hendes hobby inden for spil-verden.

[Wes]

Wes grinte, oprigtigt, det var sjovt og let at snakke med Calla, selvom de kom ind på nogle kanter hvor de begge nægtede at give sig, så kom de lige så hurtigt over til noget andet. Det var ikke mange Wes grinte med, oprigtigt, men Calla var åbenbart lige noget for ham.. på det punkt ihvertfald.. tænkte han og smilte en anelse smørret for sig selv.
"Jeg beklager virkelig jeg ikke genkendte dig, virkelig. Hvad kan jeg gøre for at vise min ydmyghed oh du store boradway og filmstjerne" sagde han i samme dramatiske tone.
Han sendte hende et skævt smil, "den film må jeg helt klart ind og se" sagde han med en flirt i stemmen, og også blikket, hvilket bare ikke hjalp noget grundet solbrillerne. Men de kom ikke af.

[Calla]

Det var et godt stykke tid siden Calla havde hygget sig så godt, specielt med en total stranger, som tilmed kørte mystiske brille-mands lokket. Hun kunne ikke holde et grin tilbage over hans reaktion, ægte latter var bare altid bedst, selv om den nemt kunne fakes til kedelige dates eller hvis man skulle servicere en af de rige kunder.
Den flirtende tone vendte igen tilbage i hans stemme og hun gættete, eller nærmere håbede lidt at den også var i hans øjne, selv om de briller var i vejen. "Jeg anbefaler den virkelig, mine talenter kommer virkelig i sin ret." hendes stemme havde den samme flirtende klang og man kunne tydeligt hører på hendes stemme at det ikke var skuespils talenter der kom i sin ret.
Hun sendte ham et blik der godt kunne love sjov og ballade og et skævt og lusket smil bredte sig på hendes læber. Sådan en chance lod man ikke gå fra sig. "Du kunne enden falde på knæ og kysse spidsen af min sko eller tage solbrillerne af." *kom så supermand, lad os se din hemmelige identitet* tænkte hun og sendte ham igen et udfordrende blik. "Ellers.. Må jeg nøjes med en invitation til kaffe."

[Wes]

Wes forholdte sig i ro mens han lyttede til hendes forslag om hvad han kunne gøre. Han var egentligt glad for hun var gået med på den, hans tilbud om at gøre noget for hende. Der var bare et eller andet ved hende, han kunne ikke lige sætte en finger på det, men der var noget.. som han havde lyst til at lære bedre at kende. Hun var kostbar, og selv ret mystisk, hun holdt sine kort tæt til kroppen. Han tillod sig at lade blikket glide ned af hendes krop, og smilte skævt, et billede af hende iført intet andet end et spil kort, siddende ved et stort bord i et mørkt rum, en anelse røg i lokalet og et svagt lys. Med et lydløst suk hev han sig selv væk fra sin lille fantasi, jo, hun spillede helt klart med sine kort tæt til kroppen.
Han slog ud med sin hånd foran sig selv i en rolig gestus, "jeg falder ikke på knæ i det her tøj, no way, og mine solbriller bliver hvor de er - hvilket efterlader mig det sidste" han havde haft en drillende tone indtil nu, men han skiftede tone og holdning til noget der var bare en anelse mere intenst og mere flirtende end drillende og sjovt. "Jeg vil med glæde give en kop kaffe engang" sagde han, det skæve smil var væk fra hans læber, og han lod en kort stilhed efterfølge sin sidste sætning for at understrege, at han ikke lavede sjov.

[Calla]

Den udfordrende del forblev i hendes blik og hun sendte ham et smil der også havde en del udfordrende over sig. Den her mystiske Wes, ejendomsmægler, superhelt med hemmelig identitet, et styks spændende mandfolk. Han spillede ligesom hende med kortene tæt på kroppen. *Han ville være en fænomenal pokerspiller* tænkte hun og smilede let for sig selv. Hun havde ikke meget udfordring tilbage i de normale undergrunds spillesteder hun holdt til, men det var så sjældent en kvinde fik lov at deltage i de helt store i baglokalerne hvor pengene virkelig flød i store mængder.
Hun løftede let brynene af ham. "Bange for snavs på designer bukserne? De plejer nu at være meget god med rengøringen her." en kort rynken imellem hendes bryn kom, da han ikke ville hjerne brillerne, men hun træk svagt på skulderen. *Måske har han glasøje eller et skeler så meget at man ikke ved hvor han kigger hen..* Tonen imellem dem ændrede sig og han sørgede for at hun ikke var i tvivl om han mente det omkring kaffen. "Tja, hvis jeg nu må nøjes med det.." selv om sætningen spillede videre på deres leg, var der ingen tvivl om at en invitation til kaffe var præcis det hun havde gået efter.

[Wes]

Efter hendes svar vendte hans skæve smil tilbage, mundvigen i venstre side hævede sig en ganske svag anelse, lige nok til man kunne skimte hjørnetanden. "Når nu du må..nøjes.. med det, så skal jeg gøre mit bedste for, at det ikke bliver alt for kedeligt og uudholdeligt for dig" svarede han, og tjekkede hurtigt mentalt sin kalender for hvornår det kunne være belejligt. "Hvordan passer torsdag eftermiddag dig? Sådan omkring klokken 1?" spurgte han og ændrede sin kropsholdning en anelse til en lidt mere afslappet en.
Mentalt forsøgte han at sammensætte de ting han vidste om hende, hvilket viste sig ikke at være ret meget, faktisk temmelig begrænset. Han anede intet om hvor hun boede, men hendes accent indikerede, at hun sagtens kunne være fra New York, det gik han næsten også ud fra siden hun havde arbejde. Men man vidste jo aldrig hvad folk kunne finde på at bruge deres fritid på, en god køretur til en stat øst på f.eks...
Nej, hun var nok fra N.Y.. hendes arbejde derimod, det stak ham stadig. Dans.. podie.. hans tanker vægtede nu mere i retning af stripper end prostitueret, hvilket var klart at foretrække, men stadig ikke noget han var rolig omkring.
Normalt, hvis en kvinde havde givet udtryk for den form for arbejde, af nogen slags, havde han ikke ville ses med dem, reputation and all, men der var noget ved Calla her, der sagde ham, at hun ikke var som den stereotype han forestillede sig.. Hun tiltrak ham på flere måder.