Forberedelse

[Wes]

Solen stod højt på himlen, det var atter en varm dag hvilket passede Wes ganske fint. Han fangede et hurtigt glimt af sin refleksion i vinduet på sin bil da han lukkede døren efter sig. De sorte Ray-Ban solbriller passede perfekt til det møkeblonde hår, der var skubbet let tilbage. Hans skægstubbe hjalp med det lidt rå look, opfulgt af en hvid t-shirt og mørkeblå jeans. Den sølvfarvede Audi glimtede i solen, Wes blinkede tilbage til den med et selvsikkert smil. Han var glad for sine biler, de var er ganske vist som alt andet i hans liv, accessories, men han var alligevel den lille smule mere begejstreret for dem end for så meget andet.

Han vendte blikket mod den høje bygning ved siden af den privateparkeringsplads han befandt sig på, hans fars advokatfirma holdt til på de 10 øverste etager. Han brød sig ikke om at efterlade sin bil hvor som helst, men her var der sikkerhedskamera, og der stod dørmænd ved svingdørene ind til bygningen. Wes hævede en arm i vejret som hilsen til dørmændende, de kendte ham udmærket, faktisk havde han hjulpet den ene af dem med at få sin lejlighed solgt for ikke så lang tid siden. De hilste begge igen, og Wes sendte dem et smil idet han vendte sig om, og så mod det store center, Bloomingdales, på den anden side af vejen. 
Med selvsikre skridt, en afslappet holdning der udstrålede selvtilfredshed, krydsede han vejen, og gik ind i centeret. Her blev han mødt af et klimaanlæg, der straks sænkede temperaturen. Han beholdte sin solbriller på, selvom han var trådt indenfor i centeret, en dame klædt nydeligt i nederdel og matchende skjorte smilte venligt til ham, hendes hår var kortklippet, og pænt strøget tilbage bag ørene. Hendes make-up lå professionelt lagt. "Velkommen til Bloomdales sir" bød hun velkommen i en positiv og imødekommende tone. Wes sendte hende et skævt smil som tak, men fortsatte videre ind i centeret inden hun kunne at fortælle om centerets tilbud på personlige shopper, guidede ture og andet hjælp de udbød.
 

[Calla]

Solen have skinnet ind i Callas etværelses lejlighed og strålerne havde ramt hovedpuden og sendt den forpjuskede Calla op af sengen. Selv om hun ikke havde fået meget søvn den nat, efter en indbringende aften på KittyCat, var hun fast besluttet på ikke at blive i sengen. Så efter et hurtigt bad og den langvarige proces med at vælge dagens outfit var hun ude af døren.
Dagens udflugt gik imod Manhattan og efter en altid begivenhedsrig tur i New Yorks Metro, stod hun nu på det varme fortov og måtte tage en beslutning om dagens mål.

Glasdørene åbnede sig og klimaanlægget var det første der mødte en. Bloomingdales, en hver piges våde drøm. Her var alt hvad hjertet begærede, alt hvad man kunne ønske sig af tøj, smykker og ikke at forglemme sko. Calla var ofte kommet her når hun stod og manglede noget eller bare fik en træng til at shoppe, i modsætning til mange af hendes venner stod hun ikke med røven i vandskorpen hvad angik penge. KittyCat og held i spil, sørgede for hun havde nok at gøre med.
En ivrig dame, i alt for perfekt tøj kom hende i møde og sendte hende et af de der tandpasta smil, man kun ser på reklamer. ”Velkommen til..” nåede hun at sige inden Calla afbrød hende. ”I know.. Personlig shopper, guidede ture.. Smut.” og med de ord forsatte hun forbi og ind i centeret. Hendes første stop skulle være i hendes yndlings skobutik. Sko, var en ting man bare ikke kunne få nok af og slet ikke lækre sko. Der blev piftet efter hende, hvilket ofte skete, men Calla forstod dem godt. De tætsiddende hotpants og den afkortede top gjorde hende ikke mindre lækker at se på.
Et glimt i en butiks udstillings vindue fik hende til at stoppe op. Ud af øjenkrogen havde hun set en kjole der måtte prøves og sikkert i sidste ende måtte ejes.

[Wes]

Der var ikke nogen voldsom stor menneskesværm i centeret i dag, langt fra. Wes passerede et kvinder, med stram hud, øjenbryn malet på i store, unaturlige buer. De så alt for overrasket ud, til trods for deres rolige toneniveau. De var sikkert begge midt i 50'erne. Her kom tit mange rigmanskoner, der levede af botox og i konstant benægtelse. Sådan var livet her i de rige områder, alle levede i benægtelse.
Wes passerede en ung mand, lidt ældre end ham selv lod til. Han havde jakkesæt på, en mobil til øret, og fart på. Han lød lettere irriteret. Lige som manden havde passeret Wes hørte han nogen pifte, i ren refleks drejede han hovedet, de mørke solbriller gav ham mulighed for at kunne se på nogen uden de vidste han direkte stirrede på dem.
En ung kvinde passerede en flok, hvorfra en havde piftet efter hende lod det til. Kvinden ænsede dem ikke et blik, men fortsatte bare forbi. Hendes påklædning fik Wes til at knibe øjnene en anelse sammen. Vidst havde kvinden en flot krop, hvilket hun også selv var klar over med den påklædning, men det gav ham en masse ideer og tanker om, at hun ikke havde de højeste standarder. Sikkert bare en pige, der levede af sine forældres indkomst, og festede hver aften på deres regning.
Wes fulgte pigen lidt med blikket, hun stoppede op ud for en butik. Han forestillede sig hvor hendes forældres guldkort brændte i pigens lomme. Selv var han også glad for at bruge penge, og han lod sig slæbe rundt af naive piger, med stjerner i øjnene, og købte dem ting, for så at dumpe dem en stund efter. Men det var hans penge, han kunne bruge dem som han ville uden at få dårlig smag i munden.
Pludselig lød der en velkendt tone fra hans bukselomme, med en let bevægelse hev han sin telefon op af lommen og besvarede opkaldet, mens han samtidig gik med rolige skridt i retning mod butikken ved siden af der hvor pigen var stoppet op.
"Wes" svarede han da han tog telefonen. "Michael, nej, nej, det er helt fint" svarede han med sin sædvanlige positive og tiltalende stemme. Han stoppede op ud foran butikken ved siden af, "jo selvfølgelig kan jeg det, hvis Maria gerne vil af sted nu, så smut I bare, jeg skal nok dække, bare du lige lægger mappen til.. ja jo, du må gerne afleverer den i receptionen, det er helt fint. Ja, ja vi gør, god tur, du må hilse igen" han lagde på og stak telefonen tilbage i lommen.

[Calla]

Det havde kort undret Calla at der ikke havde været flere mennesker i centeret den dag, for normalt når hun var her sværmede det med dem i alle former og racer, sikkert også en del mutanter, men det skulle hun ikke kunne sige med sikkerhed. Hun kunne ikke fornemme andre mutanter med sine evner, men sommetider var de dog nemme nok at spotte. Hun vippede hovedet tænkende til siden og spidsede læberne da hun betragtede kjolen i vinduet. Hun kendte til butikken, men havde aldrig stukket næsen inden for, da priserne var for pebret til hende. Nok tjente hun godt, men ikke så godt. Men lige den her kjole kaldte på hende, faktisk skreg den nærmest hendes navn ud over hele centeret.
I glassets refleksion fik hun dog øje på noget der kort kunne overdøve kjolens skrigeri. En høj, og der skulle alligevel et par cm til at være høj i Callas øjne, der stort set altid gik i hæle, muskuløs mand, der ikke så helt ringe ud i det sæt tøj. Da han gik forbi hende forlod hendes blik kjolen og hun drejede hovedet let for at tage hans bagende med i betragtning for at kunne give en endelig karakter af hans udseende. *Ikke værst..* tænkte hun og et smil gled hen over hendes læber inden blikket igen gled som tvunget tilbage på kjolen. Selv om den mørkeblonde skønhed ikke var værst, kunne hun ikke lade være med at tænke han sikkert var en der flashede farmands penge, i stedet for sine egne. Guderne skulle vide, at dem var der nok af her på Manhattan. Hun havde selv set mere end rigeligt til dem når de fik sneget sig til Brooklyn og slået et smut forbi stripklubben. En bid af hans samtale sneg sig ind i hendes øregang og til hendes overraskelse lød det som om det handlede om arbejde. Måske var han alligevel ikke en af dem der smed om sig med farmands penge? Selv om han nu godt kunne ligne typen ved første øjekast.
Calle kom med en svag utilfreds lyd over den pris kjolen sikkert havde og hun nærmest svagt på skulderen da hun besluttede sig for den måtte undværes, selv om den var perfekt.

[Wes]

Wes så overvejende på butikken foran sig, tjekkede hurtigt noget på sin mobil igen. Mens hans fingre arbejdede hurtigt hen over mobilens overflade hørte han en klage-lyd, der næsten var nødt til at komme fra kvinden ved siden af ham. Han rettede hovedet op igen, så til siden mod kvinden, der så en anelse utilfreds eller skuffet ud, "noget galt?" spurgte han og vendte sig nu med fuld front mod hende. Han lagde mobil tilbage i lommen, uden at have færdiggjort sit formål med at have fundet den frem til at starte med. Ved første øjekast tidligere havde hun virket flot, men uinteressant, nu han bedre kunne se på hende uden at ligne en gal stalker, så kunne han bedre tage hendes røde hår og brune øjne i betragtning. Hun havde et spidst ansigt, hans selv var mere bredt og markant, bred kæbe. Hun så delikat ud, en blanding af skrøbelig og stærk ud. Den blege hud sat sammen med hendes udstråling. Han smilte for sig selv kort, nu forstår jeg hvorfor de fyre piftede før.

[Calla]

Calla havde ikke forventet at Hr. Høj og Skøn ville opfatte hendes utilfredse lyd og da slet ikke reagere på den. Det var en meget sjældent newyorkere tænkte på andre end sig selv, specielt dem med penge i tegnebogen. Hun drejede sig imod ham da han spurgte hende om der var noget galt og på den måde fik hun et langt bedre udsyn til hans krop end hun havde fået i glassets refleksion. Og allerede her røg karakteren højere op på skalaen. De mørke solbriller gav ham et look der sagde mystisk og muligvis farlig. Noget der bestemt faldt i hendes smag. ”Penge, er det ikke der problemet ligger?” svarede hun og sendte ham et skævt smil, imens et drillende skær smuttede igennem hendes øjne. Dog lignede penge ikke et problem han kendte til, men what the hell, han havde jo selv spurgt.
Hun sendte ham et vurderende blik. Tøjet var af en dyr designer, håret klippet og sat godt og han var ganske enkelt tiltrækkende. Dog ville hun ønske han tog brillerne af, så hun kunne få det hele med.

[Wes]

Wes flyttede blikket fra hende kort og ind på vinduet hun havde studeret for et øjeblik siden, han drejede til og med hovedet, selvom det ikke var nødvendigt, men grundet de mørket solbriller kunne hun ikke se hvor han kiggede hen. Han smilte et svagt og skævt smil, "sandt nok" svarede han og så tilbage på hende igen. Hvis ikke han tog meget fejl, så studerede og vurderede hun ham, præcis som han gjorde hende. Hendes mørkebrune øjne havde vandret over hans ansigt, han vidste han så godt ud, ihvertfald var han ikke uheldig.
"Var det kjolen du havde i tankerne?" spurgte han og nikkede ind mod vinduet. Der stod nogle andre tøjstykker udstillet også, en nederdel og et jakkesæt til kvinder blandt andet. Wes havde vist en enkelt gang eller to været derinde, men det var ikke en butik han havde meget interesse i.
Egentligt var han en anelse overrasket over, at kvinden her overhovedet var kommet herind, var hun kun kommet for at kigge vinduer og drømme. Hendes tøj skreg ikke ligefrem penge i hans verden.

[Calla]

Det svage smil klædte hans ansigt og hun lod blikket hvile lidt ved hans læber. Hun gættede sig til han studerede hende ligesom hun gjorde ham, men det var ikke altid til at sige og slet ikke når han havde de mørke briller på. Og igen ønskede hun lidt at han tog brillerne af, men så igen. Det mystiske look klædte ham godt. Hun sendte ham et sigende blik ved hans spørgsmål. Dumme spørgsmål fortjente ofte dumme svar, da ingen af de andre beklædningsgenstande mindede om noget hun ville gå i. ”Nej, kan du ikke se jeg står og leder efter et jakkesæt?” en svag flabet undertone lå i hendes svag, men det hele blev sagt med det skæve smil og det drillende glimt i øjet.
Kjolen var kun en genstand hun kunne drømme om, da den oversteg hendes prisklasse, men hendes yndlings skobutik var et sted hun gerne spenderede flere penge end ellers. Den var ganske vidst ikke i den dyreste ende, men billig var skoene ikke. Og i hendes job måtte skoene gerne kunne holde til lidt af hvert. ”Men du står måske og mangler sådan en lækker sag? Jeg tror desværre størrelserne er for små.” den flabede tone blev blandet med en drillende.

[Wes]

Wes grinte og så kort ned, "sødt" kommenterede han på hendes små flabede og frække bemærkninger. Han var udmærket klar over, at hun lavede sjov med ham, og det var ham også helt okay. Han var ikke selv den der smed om sig med kommentarer og spidse bemærkninger, men han havde ikke noget i mod dem. Et kort øjeblik forestille han sig hende i jakkesæt, med håret sat op i en nydelig redt hestehale. Det var et helt forkert billede, hendes udstråling passede på ingen måde til det.
Kvinden havde hele tiden et lille glimt i øjet, eller en drillende tone, hun har måske mere at byde på end hvad øjet lige spotter funderede han for sig selv, da hans telefon igen ringede. "Undskyld mig et øjeblik" sagde han til kvinden og trak telefonen op af lommen. "Wes..fantastisk, jeg ser på det senere i dag, så tager jeg ud forbi og tjekket stedet ud i aften, og så burde det ikke være helt umuligt med dem. Nej selvfølgelig ikke" han grinte og smilte, selvom det var irrelevant over en telefonsamtale. "Godt nok, ja jeg skal nok kontakte dig bagefter. Ja.." han tog telefonen ned fra øret igen, kørte en finger hurtigt over skærmen og så stak han den ned i lommen igen. Atter vendte han blikket mod kvinden foran sig.

[Calla]

Calla var god tilfreds med at han kunne se det sjove i det, da hun før havde været ude for folk ikke kunne tåle lidt dril eller flabede svar. Det lå til hendes selvstændige natur og hun havde så længe hun kunne huske altid haft et svar eller to parat i alle situationer. Hans telefon ringede og han var høflig nok til at undskylde sig. Måske var der mere i ham end farmands pengepung. *Wes..* Igen lød det som om samtalen handlede om arbejde. Hun sendte ham endnu et vurderende blik og suttede lidt på sin underlæbe. Det var klart en fejlbedømning at sige han var en af dem der nassede på far hvis han tog sig tid til et job. Hvilket hun kun så som et plus på hans karakterskala, der i forvejen så ret flot ud.
”Event maneger eller..” Hun suttede lidt mere på sin underlæbe imens hun tænkte. ”Eller druglord of the underworld?” Hun var blevet en anelse nysgerrig eftersom hun havde dømt han var den store penge flashende mand med slikhår.

[Wes]

En enkelt tot af det mørkeblonde hår rev sig løs fra sin tilbagestrøgende position, og hang ned over det ene solbrille glas da han atter vendte opmærksomheden mod hende. "Undskyld, sagde du noget?" spurgte han, det svage, skæve smil tilbage på hans læber.
Han fangede et blik af hvordan hun suttede på sin underlæbe, sikke nogle signaler hun udsender, det virker ikke helt.. tilfældigt. Han stak den ene hånd i lommen og flyttede vægten over til samme side, han lod dog ikke kroppen falde sammen på nogen måde, han beholdte en forholdsvis ret holdning.
Med sin frie hånd skubbede han totten af hår tilbage baglæns sammen med det andet, mens en meddelelse lød over centerets højtalere.
Der blev gjort opmærksom på et event i centeret om aftenen. Ikke noget der lige umiddelbart havde Wess interesse.

[Calla]

Hun fulgte hans bevægelse da han skubbede den løbske tot hår på plads og sendte ham et let grin. ”Ja, jeg spurgte blot om du var druglord af underverden.” Calla tiltede hovedet let da meddelelsen over højtalerne lød og lyttede med. Hun havde ikke tænkt sig at blive til om aftenen, da kjolens skrig betød flere nætter på KittyCat inden den kom hjem og hænge i skabet, men hjem skulle den. Hun kastede igen et blik på kjolen og bestemte med sig selv at den var værd at opgive de fri aftner på. ”Eller event manager?” Hun vendte blikket tilbage imod ham og slap sin underlæbe og sendte ham et smil.
Det kunne godt gå hen og vise sig at valget om at bruge dagen på andet end sengen ville betale sig. Ikke bare med nye sko og et ønske om en død lækker kjole. Hun rystede let på hovedet for at få håret væk fra halsen, selv om Bloomingdales havde et klimaanlæg der virkede som det skulle, føltes håret for varmt imod halsen.

[Wes]

Havde hun ikke sendt ham et let grin inden hun gentog sit spørgsmål havde han ikke været sikker på hvordan han skulle reagerer. Han havde godt mærket hvordan han havde spændt i maven da hun nævnte druglords og underverdenen, men han gengældte hendes grin, og skjulte derved sin nervøsitet. Hun kastede et blik på kjolen igen, mens han studerede hende, det var ikke nogen hemmelighed hvad han lavede, men han så ingen grund til hvorfor det var relevant for hende at vide, hun stak ham ikke som typen der nogen sinde ville få brug for en ejendomsmægler.
Endelig så hun tilbage på ham, og foreslog noget andet også, event manager.
Han sendte hende et skævt smil, hvor venstre mundvig løftede sig markant mere end højre.
"Er det sådan jeg fremstår, som en druglord?" spurgte han, han vidste godt det ikke var høfligt at besvare et spørgsmål med et andet spørgsmål, derfor rettede han på sig selv. "Jeg er ejendomsmægler" tilføjede han så hurtigt, og rakte en hånd frem mellem dem for at hilse ordenligt på hende. Når han nu alligevel fortalte hvad han lavede, så kunne han lige så godt præsentere sig selv ordenligt også.

[Calla]

Hun tog hans hånd og gav den et fast klem. Man kunne bedømme mange ting ud fra et håndtryk, en af de eneste ting hun nogensinde havde fået ud af sin far ud over hovedpine. ”Ejendomsmægler..?” spurgte hun med et svagt vantro grin. Ikke lige det hun havde forstillet sig, men nu røg billedet da helt væk af ham som nasserøv. Hun prøvede at forstille sig ham gå rund og vise huse til dem med guld på lommen og billedet passede ikke helt rigtig til det hun så nu. Et drillende smil bredte sig på hendes læber og hun vippede hovedet let på skrå. ”Ja, enden druglord eller superhelt. Det er hele det ’solbriller indenfor’ look der afslører dig.” Calla var ikke den generte type, nærmere langtfra og selv om hun var en pige der gerne gik direkte til sagen, kunne en munter udveksling af kommentarer og gætteri sagtens underholde hende. Hendes blik gled ned over ham igen og ejendomsmægler jobbet var bare ikke lige det første eller sidste hun ville have gættet på. Der passede druglord eller superhelt bare det bedre på ham. Men så igen, superhelt var der jo heller ikke mange der gættede hun var, selv om der nu var mere super end helt over hendes brug af evner.

[Wes]

Fast håndtryk vurderede han fra hendes faste klem om hans hånd da hun tog den. "Wes" præsenterede han sig selv kort lige inden han slap hendes hånd igen, det var vigtigt hvor længe man holdt et håndtryk også, det skulle hverken virke for kort eller for langt, han havde givet hånd til rigtig mange gennem hans arbejde, og han havde efterhånden lært, at en håndtryk sagde langt mere end man skulle tro, det måtte man ikke undervurderer.
Han trak svagt på skulderne, "du lyder som om du er skuffet over det ikke er druglord" kommenterede han med et smil. Normalt var det ikke en samtale han ville have, altså noget om druglords og underverdenen, men tit var det lettere at komme uden om ved rent faktisk at gå tættere på emnet, og virke henkastet og causal omkring det.
Han grinte og så meget hurtigt ned ved hendes kommentar om hans solbriller. Han overvejede på intet tidspunkt at tage dem af dog. "Jeg må øve mig lidt på at skjule min hemmelige indentitet så" jokede han tilbage.