Katten efter musen

[Wes]

Wes havde haft et svært valg den aften, bil eller offentlig transport. Han gik meget op i ry og image, det var som sagt ret væsenligt for hans arbejde. Derfor skulle det også overvejes når man bevægede sig ned i et område som dette, Brooklyn, hvordan man ville ses. 
Den forgangende uge havde Wes haft en snak med en af hans kammerarter, der også arbejdede som ejendomsmægler, bare fra et konkurerende firma. Han havde vist hans ven den serviet Calla havde efterladt ham, og spurgt indtil logoet. Hans kammerart havde givet ham navnet KittyCat, hvilket fik nogle klokker til at ringe hos Wes. Han havde ikke selv været der før, men han kendte flere der havde.
Nu stod han så en gade væk, og lukkede døren på sin bil. Igen Porchen, når han ikke arbejdede var det hans fortrukne bil. Han skævede til sit spejlbillede i det mørke vindue i bilen. Hans hår sad som det plejede, skubbet tilbage. Han havde solbrillerne på, og overvejede kort at tage dem af. Det ville virke dum med solbriller på et sted som en stripbar. Han tog brillerne af og efterlod dem i bilen. 
Han gav et lille spændt suk fra sig, "så går det løs" sagde han til sig selv, og forlod bilen. Lidt længere henne, nede af gaden ved siden af, stoppede han foran det røde neon skilt, der sjovt nok bar samme logo som det Calla havde tegnet. "Jordens værste practical joke hvis det her  er set up" sagde han til sig selv inden han gik ind. Lokalet var forholdsvis stort i forhold til hvad han havde forventet. Der var en scene, hvor en pige i hvidt undertøj snoede sig om en pole. 
I modsatte ende var der en bar, Wes besluttede sig for at starte der. De røde sofaer rundt omkring, med små borde til, virkede måske en anelse for desperart for hans smag, når man satte sig alene. Baren, helt klart baren forsikrede han sig selv. 
Oppe ved bare tog han plads på en barstol, og bestilte en øl, han skulle stadig kunne køre hjem trods alt. En meget let påklædt servitrice tog imod hans bestilling, og placerede en øl foran ham, på flaske.
Der hang et kæmpe spejl bag baren, og Wes fangede sit eget spejlbillede. Sort tshirt, mørkeblå jeans og sorte sko. Hans mørkeblå øjne vandrede videre rundt i lokalet for at tage alt i betragtning.  

[Calla]

Calla smed sin taske fra sig ude i baglokalet, der blev brugt til omklædningsrum, mini køkken og et sted at smide fødderne op i de få pauser der kom. Hun var lige mødt ind og gik i gang med at klæde om. Hun var lige blevet færdig og var i gang med at tage de knald røde stiletter der matchede hendes valg af undertøj til denne aften da en af de andre piger stak hovedet ind og kiggede på hende. ”Du skal starte på gulvet i dag, Cal.” og et let suk undslap Callas læber. Hun tjente bedst når hun stod på podiet, men gulvet gik på tur imellem pigerne. Hun rystede let på hovedet, så hendes hår faldt blødt ned langs skuldrene og snuppede sin kort silke kimono på vejen ud af baglokalet.
Hun brugte et øjeblik på at orientere sig og udse aftens første offer.
Hun havde været på arbejde hver aften efter round two med ejendomsmægleren Wes og han var endnu ikke dukket op. Callas eneste holdning til det var at hvis han ønskede at forsætte spillet skulle han nok dukke op i sidste ende. *Selv om det ville være en skam hvis han gav op..* tænkte hun og smilede flirtende til et par gæster hun passerede, inden hun sendte dem et finger kys.
I dagens anledning havde hun iført sig et sort corsage med røde snøre både i ryggen og i siderne og et sæt blonde sorte trusser på. Hendes silke kimono havde hun taget over, men den var kun bundet løst om livet på hende. Hun lænede sig ind over ryglænet på en af de røde sofaer og flirtede med de mandelige gæster der sad der i. Hun måtte fnise af de samme jokes og komme med de samme beundrende kommentarer når de pralede med deres jobs og penge, som oftest bare var pral og overdrivelse. *Åh gud, endnu en succesrig advokat, så find dog på noget ny.. tænkte hun og sendte den pralende grimme lille mand et flirtende blik.

[Wes]

"Ny her?" spurgte en kvindestemme på, Wes drejede hovedet og så på en kvinde i en kort kjole, helt rød. Den overlod ikke meget til fantasien. Wes løftede øjenbrynene og sendte hende et hurtigt smil. "Jeg fik anbefalet stedet, så det skulle da undersøges" svarede han, og så så overvejende på kvinden. Hun var skræmmende da han så ordenlig efter, hun er mindst på alder med min mor.. men hun kunne måske bruges. Han kunne altid lege lidt med hende og få hende til at afsløre hvem der var her, måske kunne han finde ud af noget om Calla. Nej, det var en nødløsning, hvis ikke hun dukkede op af sig selv. Måske arbejdede hun slet ikke i aften. Wes rettede blikket frem for sig og tog en mundfuld af sin øl, hvis ikke hun var her i aften, så blev han bare nødt til at komme tilbage igen. "Er der noget du.. vil have hjælp med?" spurgte kvinden, og tog et skridt tættere på ham, hun lænede sig op af baren. Wes sendte hende et hurtigt smil igen, "nej tak, jeg skal lige se stedet lidt an" svarede han, en anelse mere køligt end han havde haft til hensigt, men han var på ingen måde interesseret i botox-damen, med den lidt for mørkerøde læbestift.
Han lod blikket glide rundt igen, der stod en kvinde med ryggen til, lidt længere ned, hun stod bøjet ind over en sofa. Først lod Wes blikket glide videre, men sekundet efter så han tilbage på hende, det røde hår.. Han blev ved med at se på kvinden, hun havde en slags kåbe om sig, fra hvor Wes stod kunne han ikke se andet. Var det mon Calla, eller var det endnu en med en udklædningsparyk. Han havde set adskillige parykker gå rundt mellem sofaerne allerede.

[Calla]

For Calla var det værste ved at arbejde på gulvet de gentagelser der kom fra alle de mandelige gæster. De var altid succesfulde, rige, berømte og forstod at tage sig af en pige og så var der dem med helte komplekset der mente pigerne her på stedet skulle reddes. Faktisk var det dem som var værst og Calla havde en idé om at hun havde mindre gulvtid end de andre netop fordi hun ved et 'uheld' var kommet til at give dem en albue i øjet og et knæ i skridte et par gange. I det mindste var de kvindelige gæster på stedet mere opfindsomme med deres historier.
Hun pillede flirtende ved den grimme fyrs krave og rettede sig op i sin fulde højte på opfordring fra den anden i sofaen og begyndte langsomt at danse til musikken så de fik en idé om hvad de i sidste ende ville komme til at betale for. For hvis det hele gik som planlagt med de to fjolser her ville de betale for en privat dans og det scorede hun altid godt på. Hun drejede let rundt så de også fik et godt udsyn til hendes andre fordele og hun sørgede for at bruge chancen på at smile lidt til andre der kiggede med. Jo flere snøre man kastede ud, jo større var chancen for fangst. Hun mærkede en hånd løbe op af sit lår og med en hurtig bevægelse slog hun den væk og trådte et halvt skridt væk fra sofaen, til pas langt nok væk at de ikke kunne nå hende, men ikke så langt at det virkede forkert. Hun grinte flirtende og viftede med fingeren foran den grimme fyr. ”Nok se, ikke rører” sagde hun og forsatte den lette dans. *Rør mig igen og jeg springer dine ædler dele af.* lød en vred tanke i hendes hoved, men hun holdt masken.

[Wes]

Oppe fra baren af holdt Wes øje med den rødhårede kvinde nede ved en sofa, selvom Wes havde været sådan nogle steder her før, så følte han det stadig som om det kredsede i hans image for hvert sekund. Heldigvis havde han engang under sin uddannelse snakket med en af sine kvindelige medstuderende, der arbejdede inde for samme branche som den verden han befandt sig i nu. Hun havde ikke haft noget problem ved åbent at fortælle om sit job ved siden af, for at tjene til studiet. Hun havde forklaret Wes, at langt de fleste piger, der arbejdede sådan et sted som KittyCat her, de var rene, gode piger, hvor det hele for dem ikke var andet end et arbejde. Og gud må vide vi bør udnytte de talenter vi hver i sær har mindede han sig selv om, og kunne mærke han slappede mere af. Strip, ikke prostitution. Der var ikke noget galt i, at en kvinde kunne gøre brug af sin krop på den her måde for at tjene nogle penge, og der var slet ikke noget galt i, at mænd gavmildt støttede deres hårde arbejde. Wes smilte skævt for sig selv, kvinden han holdt øje med var begyndt at danse, dog havde hun taget lidt afstand fra sofaen efter en berøring. Jeg synes næsten jeg kan kende det temperament tænkte han med et smil, og overvejede kort, at gå ned og tage plads i en sofa. Omvendt havde han fint udsyn til hende herfra. Alligevel ombestemte han sig, tog sin øl og nikkede farvel til kvinden ved siden af sig i baren. Han satte kurs ned gennem sofaerne, ned til en tom en. Der var to andre sofaer mellem hans og hendes, Callas. Lokalet var dunkelt, og kvindens ansigt havde været utydeligt oppe fra baren, men hernede, der var han ikke i tvivl. Hendes lange, slanke ben, det spidse ansigt og de flydige læber, der røde hår. Det var Calla. Let the hunt begin tænkte han for sig selv og tog plads i sofaen.

[Calla]

På KittyCat var reglen at man ikke rørte ved danserne, ikke ved mindre danserne selv gav lov, hvilket Calla aldrig gjorde. Hun dansede fordi hun elskede opmærksomheden og bare det at danse, men hun skulle nok selv bestemme når der var nogle som skulle røre hendes krop.
Hun sendte stadig den grimme lille mand i sofaen et flirtende smil og bestemte sig hurtigt for at smide snøren ud igen da hun ikke havde tålmodighed til mænd som ham. Og hun havde ikke råd til flere 'uheld', ikke hvis den forbandede kjole skulle blive hendes i den nærmeste fremtid.
Hun dansede stadig i langsomme bevægelser foran sofaen, men uden for rækkevide og hun drejede langsomt rundt for at udse sig et nyt offer. Hun kunne genkende et par af ansigterne i sofaerne der var tættest på, en enkelt stamkunde og bare et par som ofte var her, men ikke ofte nok til at få titlen som stamkunde. Hun vidste at hvis hun gik efter dem skulle der nok komme penge ud af dem, men det var ikke de store sedler som flød der. Hun sørgede for at smile flirtende og blinke til et par eller to, imens hun overhørte den grimme mand og hans følgesvend i sofaen bag hende.
I en sofa et stykke fra hende sad en enkelt mand og fulgte med. *Desperat eller hvad..* tænkte hun og flyttede blikket til et par sofaer væk, men blev alligevel draget tilbage imod den ensomme mand i sofaen. Håret så underligt bekendt ud og hun betragtede hans ansigt og lod blikket glide ned af hans krop og hun var næsten ved at flække sammen i et grin da det gik op for hende hvorfor netop denne mand virkede så bekendt. *Smid et par solbriller på og hvem har man så..*, Så supermand havde alligevel fundet hende og endda smidt sit skalkeskjul bag de mørke solbriller. Hun fjernede sig mere og mere fra sofaen med den grimme mand og overhørte stadig alle protester fra ham af, hendes mål var sofaen imellem hende og Wes, hvor stamkunden sad. Inden hun satte sig i sofaen havde hun drejet sig imod sofaen med sin modstander og sendt ham et frækt smil og løftet hånden op til sit ansigt og løftede kort nogle ikke eksisterende solbriller, en næsten perfekt imitation af hans mange pillerier ved solbrillerne.

[Wes]

Wes kunne ikke skjule et stort smil da Calla løftede på et par usynlige solbriller. Han gav endda et lille, lavmeldt grin fra sig, og lod det store smil falde ned til et lille, skævt et. Han holdt øje med hende, mens hun sad der i sofaen ved en anden mand, det ruvar første runde.. rundt 2 starter.. han så hurtigt rundt, og fik øje på en kvinde lidt væk, med helt sort hår, og et frækt glimt i øjet. .. Nu han vidste godt det var under hans værdighed, og det havde på ingen måde været nødvendigt at bruge hans evner på dette, han skulle nok have fået kvindens opmærksomhed, men nu skulle det lige udspille sig efter hans hoved. Han koncentrerede sig om kvinden med det sorte hår, samlede en tanke og fokuserede på hende med et intenst blik. Kort efter rettede kvinden sig op, og forlod den sofa hun havde stået ved, hun kom over og stoppede foran Wes. Hun sendte ham et frækt smil, og satte hænderne i siden. "Like what you see?" spurgte hun og vendte sig lidt fra side til side. Wes nikkede, og holdt en seddel op mellem to fingre, "slet ikke dårligt" sagde han, begge talte de med så lave stemmer, at ingen kunne høre dem grundet musikken der spillede. Kvinden tog pengesedlen han havde holdt frem mod hende, "den næste kan du selv få lov til at placere" sagde hun og bøjede sig frem over så hendes bryster nær var faldet ud, af den stramme bh. Hun begyndte at danse foran ham, men da hun vendte ryggen til ham et øjeblik kunne han ikke lade være med at se over mod Calla.

[Calla]

Den stamkunde Calla havde sat sig hos var kommet lige så længe hun kunne huske. Han var her lige så meget for at kigge på pigerne som han var for at snakke med dem. KittyCat var hans andet hjem og ud fra det han havde fortalt Calla og de andre piger kunne hun forstå at det også var det eneste lys punkt i hans liv. *Men hey, jeg er det eneste lys punkt i alles liv.* tænkte hun med et selvtilfreds smil. Hun træk benene op i sofaen så hendes ben på ingen måde var dækket af en korte kimono hun havde ud over. ”Dans eller snak i aften?” spurgte hun og sendte ham et flirtende smil, som der også var en del varme i, fordi han næsten var en del af familien her på stedet.
De sad og snakkede sammen i et par minutter inden han fandt et par sedler frem fra sin pung og bad om en lille dans, for det var det eneste han havde råd til. Hun tog kun den ene seddel og klappede ham blidt på kinden, inden hun rejste sig for at danse for ham. Inden hun gik i gang med at danse skævede hun over til Wes' sofa og en af pigerne tog sig allerede kærligt af ham. Hun hævede let brynet og overvejede hvad hans plan var. Da hun begyndte at danse, nåede hun lige ud af øjenkrogen og se han kastede et blik imod hende.
En af de let påklædte servitricer gik tæt forbi Callas sofa og hun gjorde med et let tegn opmærksom på at hun ønskede noget. Og efter en kort hvisken i servitricens øre lagde hun sedlen på bakken og gav et kort nik imod Wes. Kort efter et besøg i baren bevægede servitricen sig ned imod Wes med den mest tøsede drink stedet kunne byde på. Hvorfor de havde dem på menuen anede Calla ikke, da hun selv var en øl pige, men hun diskuterede ikke den slags med chefen. *Jeg smider ikke håndklædet i ringen supermand*

[Wes]

En letpåklædt servitrice stod pludselig ved siden af Wes med en bakke i hånden, der var lidt forskelligt på bakken af drinks og glas og flasker, hun placerede en lyserød drink på bordet ved den sofa Wes sad i, sendte ham et smil og forsvandt inden Wes nåede at gøre noget ved drinken. Den boblede lystigt, og spredte en næsten kvalmende sød duft. Kvinden foran Wes skævede til drinken, sendte ham et smil og fortsatte så med at danse uden at virkede videre påvirket af det, heldigvis har min manipulation stadig taget i hende, og hun forholder sig ikke til sådan noget, men jeg skal passe på det ikke virker mistænksomt heller, jeg kender ikke pigens normale adfærd tænkte Wes, og lod hurtigt tankerne spole frem og tilbage, hvor var drinken i det hele taget kommet fra? Selvfølgelig.. Wes drejede blikket og så på Calla, med et riiiiight-blik. Han tog glasset, løftede det i en skålende hilsen over mod Calla, og drak en mundfuld. Han måtte kæmpe mod for ikke at lade de kuldegysninger, der nu løb gennem ham, vise. Drinken var alt for sød, og havde en overdrevet smag af hyldeblomst.
Han satte drinken fra sig på bordet igen, lænede sig tilbage i sofaen, med den ene arm langs ryglænet på sofaen, og betragtede den sorthårede kvinde foran ham, der stadig var langt væk i en forførende dans. Kvinden rørte ved sig selv på en pirrende måde, og Wes lagde ikke skjul på at betragte hende og nyde synet. Calla og hans spil kørte stadig, i den grad. Han overvejede hvor let det ville være at få den mand Calla dansede for til at sende hende væk, de var så fysisk tæt på hinanden, at det næsten ville være for let. Men det var et desperat træk. Kvinden der dansede for ham nu ville snart blive sluppet fri for den tanke han havde givet hende, men omvendt lod den pengeseddel hun havde stukket fast under hendes bh, til at være det der talte mest her. Wes kunne ikke lade være med at smile pludselig, han vinkede kvinden tættere på sig, stak hende en ny seddel, hviskede et par ord til hende. Kvinden sendte ham et flirtende smil, viftede med pengesedlen og gik så over mod sofaen hvor Calla dansede. Kvinden maste sig ind foran Calla, gav sig til at danse også, i et forsøg på at skubbe Calla i baggrunden. En smule unfair, men lad os nu se hvad hun gør for at holde på sin kunde tænkte han med et smil, og tog endnu en mundfuld af den tøsede drink på hans bord.

[Calla]

Calla kunne næsten mærke kuldegysningerne igennem sin egen krop da Wes tog en tår af den frygtelige lyserøde drink. Calla vidste præcist hvor slemt den lugtede og endnu værre hvordan den smagte. Men det måtte hun nu alligevel give ham, at han holdt masken så godt med den alt for søde smag i munden. Hun vendte sin opmærksomhed væk fra ham og koncentrerede sig om stamkunden i stedet. Og imens hun var optaget af sin dans, puffede den sort hårede danser sig ind for an hende og forsøgte at tage opmærksomheden. Calla måtte indrømme hun i et kort øjeblik overvejede at springe pigens BH i stumper og stykker da en af de uskrevne regler på stedet var at man ikke stjal hinandens kunder, men hun tog sig hurtig i det og sendte Wes et 'you gotta be kidding me'-blik. *Så det er med den på..*. Men Calla slog sig ikke ud af sådan et trick, men måtte gætte på han havde betalt danseren nok til at bryde de uskrevne regler og hvis pengene var gode nok havde hun sgu selv gjort præcis det samme.
Calla greb let fat i pigens håndled og begyndte at følge hendes rytme, imens hun lænede sig ind imod hendes øre og hviskede lavt ”Lige meget hvor mange penge han har betalt, så er det mig der bestemmer.” og selv om danseren ikke var helt tilfreds med situationen, var Callas greb stærkere, en godbid fra hendes evne af, og lidt efter lidt virkede det helt planlagt at de var to om en fælles dans. Og det træk da også flere blikke til end normalt, hvilket bare betød flere penge, så da hun fik chancen sendte hun Wes et skævt smil. *Der øgede du lige aftenens indtægt* tænkte hun lettere skadefro.
Hvis Wes ville slå hende ud af kurs, skulle der mere til end det her og hun havde en idé om at han heller ikke havde tænkt sig at smide håndklædet i ringen, lige så lidt som hun havde. Wes var ikke den værste modstander og som han sad der i det dæmpede lys var han heller ikke helt grim at se på.

[Wes]

Wes fulgte nøje, men diskret med i det lille udspil der foregik mellem de to dansere. Calla havde vendt situationen rundt til en fordel for hende nu, hvilket han kunne havde rosende tanker omkring, det var godt spillet. Han tillod sig at nyde synet af de to piger i deres fællesdans. Tja, måske havde hun fået vendt det til sin fordel, men det var ikke noget tab, ikke når der kom sådan en dans ud af det, omend det så var for en anden kunde.
Ja ja Calla, godt spillet, hvad siger du til vi prøver igen, denne gang ændrer vi scenen lidt tænkte han med et smil for sig selv. Han så bag over sin skulder for lige at orientere sig, de var som regel lette at spotte, managere. Nogle gange var det en kvinde, andre gange en mand. Han spottede sit mål, tog glasset med den tøsede drink, og med et nik mod Calla rejste han sig fra sofaen og gik op til baren. Han lod som om han bestilte en ny drink, men i virkeligheden var det bare for at komme fysisk tættere på næste offer, så chancen for at blive spottet når han brugte sin evne blev mindre, og selve anstrengelsen lettere. Igen fokuserede han på manageren, der stod ved baren også, og holdt øje med pigerne på gulvet. Wes koncentrerede sig og formede tanken i sit hoved, kort efter forlod manageren baren, og gik ned til Calla og den sorthårede kvinde, der dansede. "Scenen er din" sagde manageren til Calla, og gav hende et kort nik.

[Calla]

Calla måtte indrømme at hun nød opmærksomheden og sendte en kort taknemlig tanke til Wes, men den forduftede da hurtigt igen. Hun havde fået mindst lige så meget opmærksomhed uden hans lille hjælpende gestus. Han rejste sig med retning imod baren og hun ventede i en let spænding på hans næste udspil. Det var længe siden hun havde haft det så sjovt og endda med en så godt som ukendt stranger. Den beslutning om at tage ud og shoppe i stedet for at sove længe havde givet flere gode ting med sig. Både den lækreste kjole som snart blev hende og en modstander der indtil videre så ud til at have det hele.
Kort efter dukkede manageren op og sagde ”Scenen er din”, hvilket efterlod både Calla og den sorthårede danser en anelse forvirrede. Der var allerede lagt et skema for aftens underholdning på den store scene og hvem der havde gulvvagt. Det var yderst sjældent der skete ændringer. Hun sendte Wes' ryg et mistænkeligt blik. *Det er anden gang tingene ændre sig når du er i nærheden..* Hun havde ikke set om han havde betalt manageren for at bytte om på danserne eller hvad han ellers havde haft gang i og hvis ikke det var fordi hun regnede med han havde penge nok til at kunne betale for de ændringer, ville hun mistænke ham for langt mere unaturlige evner.
Hun træk kort på skuldrene og bukkede sig ned og gav stamkunden et let kys på kinden inden, hun forsatte op til den store scene og for hvert skridt hun tog voksede planen for hendes modspil.
Da hun nåede hen til scenen valgte hun en lidt mere utraditionel at komme der op. Hun gik hen til et bord med et par lidt for unge drenge og placerede sin røde stilet imellem benene på drengen, inden hun forsatte op på bordet og gav en lille forsmag på hendes danse evner, inden hun forsatte over på scenen.
Nogle gange satte hun pris på de fysiske forbedringer hendes evne gav hende, for så høje sko og krumspring var ikke altid lige ufarligt.

[Wes]

Wes vendte sig om i baren, han havde en bestilt en øl, den stod ved siden af ham, men han rørte den ikke, han blik hvilede i stedet på scenen, hvor Calla nu trak alles øjne til sig. Wes måtte indrømme han morede sig, mere end han længe havde gjort uden det var skuespil. Hvad end det var ved Calla, som han fandt interessant, så var det mærkbart. Foruden det spil de havde kørende, så var hun også en udfordring, en af de gode af slagsen. For det første skulle man kæmpe for hendes opmærksomhed, altid et plus, alt for mange kvinder i dag, lod til at falde på halen bare man blinkede til dem, viftede med sin bilnøgle og den rigtige pengeseddel. Ikke Calla.
Noget andet ved hende var, at hun havde høje tanker om sig selv, det kunne Wes godt lide i en kvinde. Og så kan man ikke komme uden om, at hun er smuk, meget unikt udseende og.. meget øvelse i at gå og danse og lave krumspring i høje hæle ser det ud til.. Selvom det så godt ud, og Wes som alle andre var imponeret over Callas gang op til scenen, så stak det ham hvordan hun nærmest virkede ideel, nærmest perfekt til jobbet. Lucky, nogle mennesker fandt åbenbart deres fordele hurtigt. I should know.. tænkte han for sig selv mens han betragtede Calla oppe på scenen.

[Calla]

Calla havde allerede fra en tidlig alder startet med at arbejde for at hjælpe hendes mor med økonomien, da de begge nægtede at tage imod noget fra Carl, advokaten. Det betød at hun allerede havde været igennem en hel del forskellige jobs, men ingen af dem havde føltes helt rigtige. Slet ikke dem der krævede at hun skulle sidde stille eller undervise andre. Det krævede en del mere tålmodighed end Calla nogensinde kunne mønstre. Men allerede fra første øjekast vidste hun at jobbet her på KittyCat var noget der passede hende og indtil videre havde det ikke mistet hendes interesse.
Calla havde nu fanget en god del af stedes opmærksomhed og måtte indrømme at hun nød det i fulde drag. Pigen der skulle havde danset sendte hende et noget kun muggent blik og med en næsten usynlig bevægelse træk Calla på skulderen og sendte hende et blik der tydeligt sagde at hun ikke anede hvorfor skemaet nu var blevet byttet om. Og selv om hun elskede være centrum, var hun ikke helt sikker på om hun brød sig om at Wes havde betalt for hun skulle danse. Desuden hvis han ville se hende danse, kunne han jo smide nogle penge på bordet og få en privat dans, så behøvede hun nemlig heller ikke at dele pengene med andre.
Hun startede med at danse og hun dansede for alle andre end Wes. Hun vidste det var udfordringer han smed efter hende for at se hendes reaktion og hvis hun skulle bedømme selv, mente hun at hun havde klaret det til perfektion.

[Wes]

Wes kørte sin glasflaske rundt på mellem tre fingre mens han studerede Calla nøje, og holdt øje med hendes bevægelse. Hun var en god danser, det måtte han indrømme, pirrende, forførrende og flirtende i alt hun foretog sig. Wes værdsætte folk, der var gode til deres profession - hvad end det så måtte være. Han vidste det var for farligt at bruge sine evner mere, man vidste aldrig hvem der fulgte med og så ting. Det var vigtigt ikke at virke for mistænksom, og indtil videre så det ud som om han var sluppet af sted med de få tricks han havde brugt. Ingen grund til at gamble, det var som sagt ikke hans stil.
Et sted i ham mærkede han en lyst til at have Calla foran sig, for sig selv, men omvendt ville det betyde to ting. For det første ville han blive nødt til at kaste tørklædet i ringen, hvilket han ikke var meget for, og for det andet, ville det være en skam at ødelægge spillet nu ved at gå for hurtigt frem. Nej der skulle andre ting til, nye niveauer i spillet. Calla havde uden problemer taget i mod hans udfordringer, og klaret dem til fuld tilfredshed, det måtte han give hende. Wes havde ikke følt sig så godt underholdt i lang tid, og det var endda oprigtigt. Men hvad så nu, hvad var næste skridt? Han trommede fingrene mod flasken mens han holdt øje med hende og tænkte over sit næste træk. "Hun er en af vores bedste piger" sagde en mandelig bartender bag baren, han stod med et glas i hånden, som han netop havde tørret af, og nu hang på plads i rækkerne hængende ned fra loftet. Wes nikkede, "man kan tydeligt se hvorfor" svarede han og fik pludselig en idé. Han vendte sig om om mod bartenderen, "bliver du her efter stedet her lukker, sammen med pigerne?" spurgte han og holdt en hånd op foran sig da han så bartenderens forvirrende og mistænksomme ansigtsudtryk. "Jeg har.. en besked til hende. Vil du aflevere den for mig?" forklarede han, og bartenderen slappede synligt mere af, et øjeblik havde han sikkert troet Wes havde alle mulige skumle tanker og hensigter.
Wes fiskede en pengeseddel frem, "har du en lighter?" spurgte han bartenderen, der nikkede og rakte ham den nysgerrigt. Wes tændte den og holdt sedlen ind over flammen så den brændte et hul ved vandmærket, og derved gjorde sedlen værdiløs. "Du er sku ikke ked af det, det er ikke små-penge" kommenterde bartenderen og tog imod lighteren Wes rakte ham tilbage. "All part of the message" svarede Wes, og fiskede nu en kuglepen frem. Han så tilbage op mod scenen på Calla, og kunne ikke skjule et glimt i øjet ved synes af hende.
Han skrev et par ord på sedlen, og så på bartenderen, "vil du give hende den når du får mulighed for det?" spurgte han, bartenderen så en anelse mystisk på ham, men han måtte have vurderet, at der ikke kunne ske noget ved at aflevere den brændte pengeseddel, for han nikkede og tog imod den, "selvfølgelig" svarede han og stoppede sedlen i lommen. Wes takkede ham og forlod baren, uden sin øl. Han gik roligt ned mod scenen, blikket på Calla hele tiden. Han stoppede op lidt fra scenen og betragtede hende et øjeblik, så stak han den ene hånd i lommen på sine bukser, og gik mod døren.